125 g smør/margarine
125 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 æggeblommer
250 g hvedemel
1 ¼ dl mælk
1,5 tsk bagepulver
Skum:
3 æggehvider
100 g sukker
100 g kokosmel
Rør fedtstoffet, der skal have stuetemperatur, godt sammen med sukker og vaniljesukker.
Kom æggeblommerne i én ad gangen. Rør mælk og hvedemel skiftevis i.
Bland melet med bagepulveret og vend det i dejen, der hældes i en bradepande (ca. A4-størrelse) foret med bagepapir.
Bag kagen midt i en 175ºC varm ovn i 25 minutter.
Imens piskes hviderne meget stive. Pisk derefter sukker og kokosmel i.
Smør blandingen ovenpå kagen (når den har bagt i sine 25 minutter).
Sæt temperaturen ned til 150º C og bag kagen i yderligere 20-30 minutter.
Skær kagen i firkanter, når den er kold.
Tips:
Placér et lag ribsgelé/solbærsyltetøj/hindbærsyltetøj (skal bare være kraftigt smagende) imellem kagen og skummet.
Tilsæt 2-2 ½ spsk kakaopulver til dejen, og placér ananasmos mellem skummet og kagen (1 alm. dåse ananas minus saften, godt hakket i stykker).
Eventuelt kan halvdelen af mælken erstattes af kold, stærk kaffe.