Fars:
500 g magert hakket svinekød, max. 10% fedt
1 tsk salt
¼ tsk peber
1 spsk hvedemel
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 skalotteløg
1 stort bundtpurløg til fars, sauce og tilbehør
8 småspid, fx træspid
Sauce af:
3 dl yoghurt naturel
1 tsk dijonsennep
Purløg
1 knsp.sukker
Salt
peber
Kartoffelsalat:
1 kg kartofler
Salt
peber
250 g cherrytomater
1 dl kartoffelvand eller bouillon
1 ½ spsk koncentreret tomatpuré
Lidt purløg
Kog kartoflerne. Skær dem eventuelt i mindre stykker. Kom yoghurten i en sigte med kaffefilter og lad den dryppe af. Kom kødet i en skål. Tilsæt salt, peber, hvedemel og tomatpuré. Pil og riv løget. Kom løg, 3 spsk klippet purløg og 1 spsk koldt vand i kødet og ælt det sammen.
Del farsen i 8 stykker og tril dem til 8 - 10 cm lange stykker. Stik et spid gennem hver. Læg spiddene på grillen i ca. 6 minutter på hver side. spiddene kan også steges i ovnen ved 250 º i ca. 14 minutter i alt.
Rør saucen sammen - brug omtrent resten af purløget - og smag den til. Skær cherrytomaterne i kvarte.
Rør tomatpureen ud i kartoffelvandet og bland den med kartofler og tomater. Klip resten af purløget og drys med det. Læg spiddene på og giv sauce til.