Brug evt. syltede pærer eller 3 kæmpestore velsmagende pærer,
3 dl vand,
150 g sukker,
korn fra en halv stang vanilje,
15 hele kardemommekorn
Skræl pærerne og befri dem for kernehusene.
Halver dem og kog dem under låg med kardemommekornene, sukker, vaniljekorn og tom stang.
Stik i pærerne efter cirka 6 minutter for at mærke, om de er møre.
Lad dem eventuelt koge nogle minutter endnu.
Hvis de skal bruges med det samme, skal pærerne tørres med køkkenrulle.
Hvis de skal på køl, skal de opbevares i væden og først tørres, når de skal bruges.
Seks linseforme a cirka 6 cm i diameter og 2 cm i højden fores med tynd udrullet mørdej.
Tryk dejen godt op ad kanterne, så den ikke glider ned.
Den kolde vaniljecreme fyldes i sprøjtepose og sprøjtes straks i formene, til de er næsten halvt fulde.
Læg en halv syltet afkølet og let aftørret pære ned i vaniljecremen.
Udrul noget mere mørdej tyndt og læg det over som låg.
Tryk kanterne af for overflødig mørdej. Man kan sagtens samle resterne og rulle dem ud endnu en gang.
Bages ved 180ºC i cirka 15-18 minutter, til de er gyldne.
Når tærterne er kølet af, befries de for formene, og inden servering pensles de med abrikosgele.
Straks herefter påsættes bagte marcipansløjfer.