12 ferske sild udbenes, skylles og lægges til afløbning eller tørres. Anbringes tæt op ad hinanden i et aflangt gratinfad.
En marinade piskes sammen af 1 tsk fransk sennep, 3 spsk vinaigrette-eddike, ½ tsk salt, 12 spsk olie og 2 spsk sur fløde. Marinaden hældes over sildene, der sættes i ovnen ved 170ºC i 30 min. Serveres varme drysset med 1 bdt hakket dild og med kartofler; eller serveres kolde på is med dild og flûtes.