Oksebryst indeholder
masser af smag, men kræver tid for at blive mørt. Her er en tysk saurbraten,
hvor kødet får en syrlig og krydret smag, der er meget delikat. Desserten er en
frisk fromage med lime og tykmælk.
Saurbraten med kartoffelmos og gulerodssalat
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Stege/kogetid: ca. 3 timer og 15 min. Kødet er fryseegnet.
#
1½ kg oksespidsbryst
(uden ben)
25 g smør
4 løg
3-4 kviste frisk
timian
Marinade:
2 tsk sorte
peberkorn
2 tsk enebær
2 tsk sennepskorn
1 spsk salt
½ flaske tør rødvin
(ca. 3 dl)
1 dl vineddike
2 dl vand
Tilbehør:
500 g gulerødder
2 dl appelsinsaft
kartofler eller kartoffelmos
bredbladet persille
*
Sæt en römertopf/stegeso
i koldt vand i mindst 30 min.
Brun kødet på en
pande med gyldent smør.
Stød peber, enebær
og sennepskorn i en morter eller krydderikværn.
Bland de stødte
krydderier med salt og drys det på alle sider af kødet.
Pil løgene, og skær
dem i både.
Læg løg og timian i
bunden af fadet.
Læg kødet oven på
løgene, og hæld vin, eddike og vand i fadet.
Læg låg på.
Sæt fadet i ovnen,
og tænd på 200 °C.
Dampsteg kødet i ca.
3 timer, til det er helt mørt.
Vend det undervejs i
stegningen.
Skræl gulerødderne,
riv dem groft, og vend sammen med appelsinsaft.
Krydr med salt.
Kog kartofler eller
lav kartoffelmos.
Skær kødet i skiver,
og server med løg, stegesky. gulerodssalat, kartofler eller kartoffelmos og
persilledrys.
TIPS: Har du ikke en
römertopf, kan du bruge et ovnfast fad med låg - eller dække dit fad med
bagepapir og stanniol.
Limefromage med chokoladedrys
4 personer. Arbejdstid:
30 min. Hviletid: ca. 2 timer
#
4 blade husblas
1-2 økologiske
limefrugter
3 æg
200 g flormelis
2½ dl tykmælk eller
ymer
½ liter piskefløde
Pynt:
1½ dl piskefløde
50 g mørk chokolade
*
Læg husblasbladene i
blød i koldt vand i 5 min.
Riv limeskallen
fint, og pres saften.
Knug vandet af
husblassen og smelt den i en skål over vandbad sammen med ½ dl limesaft.
Lad blandingen køle
lidt af.
Del æggene i blommer
og hvider.
Pisk æggeblommer og
flormelis til en tyk creme, og rør husblasblandingen i massen i en tynd stråle.
Tilsæt fintrevet limeskal og tykmælk.
Pisk hviderne stive,
og pisk fløden til blødt skum.
Vend stiftpiskede
æggehvider og flødeskum i limecremen med en dejskraber.
Hæld fromagen i en
skål, og sæt den i køleskabet i ca. 2 timer, til den er stivnet.
Pynt med flødeskum
og hakket chokolade.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin