4 stk
4 birkesboller med skorpe ell. anden god bolle
90 g blødt smør
2 stykker kyllingebryst uden skind
salt og peber
60 g hvedemel
1 æg
1 spsk mælk
2 forårsløg, hakkede (evt, purløg)
2 rå kartofler, revne
4 spsk majskemer, afdryppede hvis der bruges dåse, og optøede hvis der bruges frosne
vegetabilsk olie til stegning
1-2 bananer
salatstrimler
lidt tomatketchup
2 tomater i tynde skiver
brøndkarse til pynt
Flæk bollerne og smør dem med 60 g af smørret.
Skær hvert stykke kyllingebryst i 4 tynde skiver ved at skære skråt gennem hver.
Krydr med salt og peber.
Bland hvedemel med æg og mælk i en skål.
Tilsæt løg, revne kartofler og majs.
Krydr og bland godt.
Opvarm olien i en stor stegepande.
Del majsblandingen i 4 portioner og læg den i stegepanden i runde klatter på størrelse med bollerne.
Steg dem i 6 minutter, til de er gyldne, og vend dem en gang.
Lad dem dryppe af og hold dem varme.
Hæld olien fra panden. Læg resten af smørret på panden og steg kyllingekødet 2-3 minutter på hver side.
Lad det dryppe af og hold det varmt.
Skær bananerne igennem på tværs og derefter på langs.
Læg dem i panden og steg dem i 30-45 sekunder.
Læg lidt salat på bollerne; hæld en anelse ketchup over og læg en friteret majsklat over.
Derefter arrangeres tomatskiver, 2 stykker kylling og 2 stykker banan på hver.
Fastgør »lågene« med cocktailpinde og pynt med brøndkarse.