Logo

Salat med stegt laks, bønner og brød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salat med stegt laks, bønner og brød


Pandestegt laks i brud med grønne bønner, tomater og brød - lidt rå rødløg og frisk basilikum giver salaten kant.

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 8 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

# Ingredienser til Salat med stegt laks, bønner og brød:

250-300 g laksefilet

2 spsk. olie

2 tykke skiver lyst brød uden skorpe

250 g grønne bønner

250 g små tomater (gerne forskellige slags)

1 lille rødløg

frisk basilikum eller oregano

 

Dressing:

1 spsk rødvinseddike

3 spsk olie

salt og peber

*

Sådan laves Salat med stegt laks, bønner og brød:

Krydr laksen med salt og peber og steg den på en varm pande med lidt olie i 1½-2 min. på alle fire sider.

Læg laksen på en tallerken og tør panden af .

 

Bryd brødet i mundrette stykker og steg dem gyldne i resten af olien.

Dryp af på køkkenrulle.

 

Skyl og nip bønnerne og skær dem i mindre stykker på skrå.

Blanchér dem i kogende, letsaltet vand i 3-4 min.

Læg straks bønnerne i iskoldt vand og derefter til afdrypning i en sigte.

 

Vask tomaterne og skær dem i halve.

Pil rødløget og skær det i papirtynde skiver.

 

Pisk dressingen sammen i en stor skål og vend bønner, tomater, rødløg og brød i.

Anret på to tallerkener og læg brud af den stegte laks på toppen.

Drys med krydderurter og server.

 

Tips: Steg evt. et stykke laks ekstra, så du har til en lækker laksesalat til frokostekstra, så du har til en lækker laksesalat til frokost - se opskrift på Laksesalat med fennikel og rygeost.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.042 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her