Rullesteg er en dejlig gammel dansk klassiker, men her er fyldet i en ny version. Tilbehøret kan være traditionelt - eller server med ris, soya og salat med rosenkål og papaya creme.
1 flæskeslag, ca. 1 ½ kg
3 håndfulde hakket grønkål
1 mango
Saft af ½ citron
Salt, hvid peber
Kødsnor
Skær mangoen i både. Bred flæskeslaget ud og gnid det godt med salt og peber
Fordel grønkål og mango på slaget og dryp med citronsaft.
Rul slaget stramt sammen og snør med kødsnor.
Læg rullestegen i et ovnfast fad og hæld lidt vand ved.
Steg den i ovnen ved 180ºC i ca. 2 timer.
Dryp af og til med stegesky.