1 dl naturris
½ dl husk
2 dl hirseflager
½ dl sesamfrø
1 dl hørfrø (knuses evt.)
1 dl solsikkekerner
5 dl kogende vand
1 spsk olie
2 tsk sukker
1 ½ tsk groft salt
Lidt kulør (hvis man ønsker mørkt brød)
½-¾ pk. gær
1 dl A38 eller vand
300 g glutenfri mel
Kog risene som løse ris.
Husk, hirseflager, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og det kogende vand kommes i en røreskål og røres sammen.
Blandingen skal stå i ca. 10 min.
Tilsæt olie, sukker, salt og kulør mens maskinen kører.
Udrør gæren i A38 eller lunkent vand og tilsæt det sammen med melet.
Rør dejen godt på maskine.
Dejen hældes i en 1,75 l form, ridses eller prikkes.
Bages i 1 time ved 190-200ºC.
Tips: Pakkes i vådt klæde til brødet er lunkent. Bunden kan nemt blive svampet hvis man lader det være i klædet for længe.
Frys evt. halvdelen. Brødet er skærefast, så man kan nemt skære det antal skiver der skal bruges. Opbevares i køleskab.