10 personer
Roastbeef:
1,5 kg roastbeef af okseinderlår
10 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dl vand
Bagte kartofler:
2,5 liter vand
1 spsk groft salt
2,5 kg mellemstore kartofler, fx bintje
Ravigottedressing:
5 dl cremefraiche 18%
0,5 dl ravigottesauce
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl piskefløde
Tilbehør:
150 g små friske spinatblade
2 liter salat revet i grove stykker, fx romainesalat og icebergsalat (ca. 375 g)
200 g optøede, frosne ekstra fine ærter
Roastbeef: Brun kødet på alle sider i gyldent smør i en pande - ca. 3 min. i alt. Læg roastbeefen i en lille bradepande og sæt evt. et stegetermometer i stegen. Drys med salt og peber. Kog panden af med vandet og hæld det ved kødet.
Steg midt i ovnen ca. 45 min. ved 175°C.
Tag stegen ud efter ca. 30 min. og mål kødets centrumstemperatur.
Den skal være ca. 55°C (rosa).
Steg evt. kødet færdigt og tag det ud af ovnen.
Lad stegen hvile tildækket i ca. ½ time. Skru op for ovnen til 250°C.
Bagte kartofler: Bring imens vand og salt i kog i en stor gryde.
Skrub kartoflerne godt og kog dem i vandet i ca. 5 min.
Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en plade med bagepapir.
Bag kartoflerne midt i ovnen ca. 30 min. ved 250°C, mens stegen hviler.
Ravigottedressing: Vend cremefraiche, ravigottesauce, salt og peber sammen. Pisk fløden til et let skum og vend det forsigtigt i blandingen.
Lad dressingen trække tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
Anret spinat, salat og ærter på et serveringsfad.
Ved serveringen: Skær kødet i skiver og anret på et varmt fad.
Skær et kryds i kartoflerne og anret på et fad.
Server med salat og dressing.
Tips: Ravigottedressingen (minus flødeskum) kan forberedes dagen før.
DESSERT
En rigitg god dessert/fromage, - som i kan spise med god samvittighed, 0 salmonella - Til 4 - 6 personer.
1 brik vanilje creme (Mathilde creme)
1 pk husblas
Læg brik karton i fryseren en lille halv time.
Læg husplass i blød i kold vand.
Hæld cremen op i skål, og piskes med elpisker til den er tyk og fyldigt.
Tilsæt en anelse sukker, og det du vil have af smag eksempelvis rom, sherry, ananas, - what ever.
Herefter smeltes husblas med lidt kogt vand eller opvarmet smagsvæske.
Afkøles lidt, og hældes igennem sigte ned i fromagen.
Pisk nu stille og rolig med håndpisker til det begynder at stivne.
Herefter i skål og på køl, til den skal pyntes og serveres.
Fryseegnet: Nej.