Logo

Roastbeef med grønsagsblanding og fløderand med jordbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Roastbeef med grønsagsblanding og fløderand med jordbær

 

Byd dine gæster på en dejlig sommermenu, som ikke kræver, at du står i køkkenet hele dagen.

 

Roastbeef med grønsagsblanding

Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca. 30 min. Trækketid: 20 min. Ikke fryse-egnet. (4 personer)

 

#

800 g okseinderlår (eller tykstegsfilet)

salt og peber smør

 

Dressing:

2 dl cremefraiche 18%

3-4 spsk mayonnaise

2 spsk hakket persille

2-3 tsk engelsk sauce

salt og peber

 

Tilbehør: nye kartofler

 

Grønsager:

250 g blomkål (buketter)

250 g broccoli (buketter)

15 g smør eller 1 spsk olie

250 g ærter

1 bdt rucolasalat

*

 

Krydr kødet med salt og peber.

Steg det i gyldent smør i en stegegryde, 7 min. på hver side.

Husk, der er fire sider i alt!

Pak kødet i alufolie og lad det trække 20 min.

 

Dressing: Rør cremefraiche med mayonnaise og tilsæt hakket persille.

Smag til med engelsk sauce, salt og peber.

 

Skrub kartoflerne rene og kog dem i velsaltet vand 8 min.

Sluk for varmen og lad dem trække færdige under låg ca. 8 min.

 

Damp blomkål og broccoli i lidt letsaltet kogende vand tilsat smør eller olie ca. 5 min.

Tilsæt ærterne og giv dem 1-2 min.

 

Skær kødet i meget tynde skiver og server med kartofler, grønsager, rucolasalat og den kolde dressing.

 

Roastbeef med grønsagsblanding og fløderand med jordbær

 

Fløderand med jordbær

Arbejdstid: 40 min. Stivnetid: 2 timer. Ikke fryse-egnet. (4 personer)

 

#

4 blade husblas

2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

50 g sukker

½ l kaffefløde

½ stang vanilje

1 dl piskefløde

3 æggehvider (evt. pasteuriserede)

Tilbehør: 500 g jordbær og sukker efter smag

*

 

Læg husblassen i blød i koldt vand 10 min.

 

Giv fløden et opkog med den flækkede vaniljestang.

Pisk æggeblommer og sukker skummende.

 

Pisk vaniljefløden i æggemassen.

Knug husblassen fri for vand og rør den i den lune creme.

Lad flødeblandingen køle af og næsten stivne i køleskab.

 

Pisk æggehviderne stive og pisk fløden til blødt skum.

Vend begge dele i flødeblandingen og fyld cremen i en skyllet randform.

Lad fløderanden stivne i køleskab et par timer.

 

Rens jordbærrene og skær dem i mindre stykker.

Vend dem med en smule sukker.

 

Dyp hurtigt randformen i en balje varmt vand og vend fløderanden ud på et fad.

Fyld den med jordbær og server.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.498 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her