Logo

Roastbeef den bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Roastbeef den bedste

 

En saftig roastbeef med et dække af friskkværnet sort peber og finthakket persille bliver den perfekte søndagsmiddag. En favoritret.

• Tyksteg eller inderlår er de bedste stykker til denne form for tilberedning.

Forberedelse 10 min. Tilberedning 30 min. 8 portioner

 

# Råvarer til Roastbeef den bedste:

1 kg tyksteg eller inderlår

3 tsk friskkværnet sort peber

1 dl hakket persille

2 spsk hakket purløg

1 tsk tørret estragon

 

* Fremgangsmåde:

1 Sæt ovnen på 225 °C.

Gnid den knuste peber jævnt over kødet.

Pres let, så det sidder fast.

 

2 Bland persille, purløg og estragon godt i en skål.

Læg urteblandingen i et jævnt lag på en tallerken eller på et stykke bagepapir.

 

3 Læg kødet oven på urterne.

Rul kødet i urterne og pres let på kødet, så også urterne sidder fast.

Snør kødet med 5 cm mellemrum med kødsnor på langs af kødet.

 

4 Læg kødet på en grillrist oven på en bageplade eller lignende.

Anvend et stegetermometer og lad kødet stå i ovnen til termometeret viser ca. 50 °C, så er kødet stadig rødt. Vil du have det mediumstegt skal kødet stå i ovnen i ca. 30 min. og termometeret skal vise 60 °C.

 

5 Læg kødet på et skærebræt og lad det hvile dækket med alufolie ca. 15 min.

Så samler kødsaften sig og løber ikke ud, når du skærer i kødet.

Fjern snoren og skær kødet i tynde skiver.

Server straks.

 

Tips & råd  

 

Roastbeef den bedste

Drys krydderurterne ud på en tallerken eller på et stykke bagepapir.

Læg kødet ovenpå, rul og tryk, så det bliver helt dækket.

Så får du et jævnt lag.

 

Roastbeef den bedste

Snør kødet med kødsnor, så beholder kødstykket sin form.

Bind ikke for stramt, så undgår du, at kødsaften presses ud.

 

VARIATION: Roastbeef kan også serveres kold.

Skær da kødet i tynde skiver og anvend det til fint smørrebrød eller i en god salat.

Roastbeefen holder sig 2-3 dage på køl, hvis du dækker den med plastfilm eller lignende.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 162 = kJ 680

Kulhydrat O g Protein 27 g Fedt 6 g (33%) Fibre 0 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.034 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her