30 g mandler
40 g rismel
4 dl vand
30 g mælkefri margarine
40 g akaciehonning eller sukker efter smag
2 spsk sherry
3 tsk vaniljesukker
½ tsk salt
30 g risgryn + vand til kogning
Mandlerne hakkes fint i en foodprocessor og hældes i en skål.
Rismel og vand koges i 15 minutter under jævnlig omrøring.
Gryden tages af kogepladen og står i få minutter.
Margarine, honning, sherry, vanilje og salt røres grundigt i, så et evt. bundfald fra gryden kommer med.
Alt blendes til en lind masse.
Risgrynene koges til løse ris i ca. 10 minutter.
Til sidst fyldes grødmassen og løse ris i en skål med mandler, og alt røres sammen.
Desserten tildækkes med plastfolie og stilles i køleskabet i nogle timer inden servering.
Kirsebærsauce serveres til, og husk den hele mandel.