Marmorkagerne kan både bages i almindelige muffinforme og i ringformede doughnutforme.
6 store kager
115 g smør, blødgjort
225 g sukker
2 æg, letpiskede
1 tsk vaniljeekstrakt
175 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1 ¾ dl skummetmælk
2 spsk kakaopulver
100 g finthakket bitter chokolade
kakaopulver til at drysse med
Varm ovnen op til 175°C og smør en muffin- eller en doughnutform med 6 store huller. (12 alm cupkagesforme med 25 min.bagetid)
Pisk smør og sukker i en skål med en elektrisk håndmikser, til det er tykt og blegt.
Tilsæt langsomt æg og vanilje og pisk godt.
Bland mel og bagepulver i en skål.
Tilsæt mel blandingen, ad tre omgange og skiftevis med mælken, til smørblandingen.
Fordel dejen i to skåle. Fold kakao og chokolade i den ene portion.
Hæld lidt lys dej i bunden af hvert af formens huller og hæld lidt brun dej over. Gentag processen, til hvert hul er ¾ fuldt, og der er i alt 4 lag.
Brug spidsen af en kniv til hurtigt at røre rundt i hvert huls dej.
Bag kagerne i 35 minutter.
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 10 minutter.
Vip kagerne ud og lad dem køle af på en rist.
Server drysset med kakao.
Opbevar kagerne i en lufttæt beholder i op til 2 dage.
Variationer:
Ringformede marmorcupcakes med rosiner
Følg basisopskriften. Når dejen er delt i to portioner, tilsættes den lyse portion 3 spsk lyse rosiner.
Ringformede marmorcupcakes med appelsin og valnødder
Følg basisopskriften. Når dejen er delt i to portioner, tilsættes 1 tsk appelsinekstrakt til den mørke portion og 3 spsk hakkede valnødder til den lyse portion.
Ringformede marmorcupcakes med pistacienødder
Følg basisopskriften. Når dejen er delt i to portioner, tilsættes 3 spsk hakkede pistacienødder til den lyse portion.