Logo

Ribbenssteg og risalamande med solbærsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ribbenssteg og risalamande med solbærsauce

 

Juleaften .... falder i 2018 på en mandag - men retterne i denne uge kan byttes om

 

Vi har stegt ribbensstegen helt klassisk, men serverer den med en lækker rødkålssalat og kartoffelmos med æble. Til risalamanden har vi lavet en lækker solbærsauce du kan selvfølgelig lave kirsebærsauce, hvis du foretrækker det.

 

Ribbenssteg med rødkålssalat og kartoffelmos med æble

Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca. 1 time og 30 min. Kødet kan fryses uden svær. 4 personer

 

#

1,25 kg ribbenssteg med svær (uden ben)

1 spsk groft salt

friskkværnet peber

5 laurbærblade

1 dl vand

 

Kartoffelmos med æble:

750 g kartofler

250 g madæbler

1 dl piskefløde

2-3 dl kogevand

evt. 2-3 spsk friskrevet peberrod

 

Rødkålssalat:

250 g rødkål

2 appelsiner

1 dl appelsinsaft

2 tsk dijonsennep

2 spsk olie

2 spsk korender eller rosiner

*

 

Rids sværen med ½ cm's mellemrum, og gnid salt ned i dem alle.

Sørg for, at der er ridset helt ud til siderne.

Krydr med peber, og læg stegen i en bradepande med laurbærblade og vand i bunden.

 

Sæt bradepanden i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time og 15 min. til kødet er mørt.

Spæd evt. med vand undervejs.

Hvis sværen ikke er sprød, så sæt stegen under grillen i ovnen hold øje med, at den ikke bliver for mørk.

 

Skræl kartoflerne, skær dem i grove stykker, og kog dem i vand uden salt i 15 min.

Skræl og udkern æblerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem med kartoflerne i 5-10 min., til det hele er mørt.

Hæld kogevandet fra i en skål.

Mos kartofler og æbler med en kartoffelmoser.

Varm mosen igennem med fløde, og tilsæt kogevand til passende luftig konsistens.

Smag til med salt, peber og fintrevet peberrod.

 

Snit rødkålen meget fint.

Skær skrællen og den hvide hinde af appelsinerne, og skær frugtkødet i små stykker.

Bland rødkål og appelsinstykker.

Rør appelsinsaft med sennep og olie, og smag til med salt og peber.

Vend dressingen i salaten sammen med korender eller rosiner.

 

SKÆR ribbenstegen i skiver og server med rødkålssalat og kartoffel-æblemos.

 

TIPS: Du finder en opskrift på Gammeldags rødkål og Honningbrunede kartofler her: Juleand


Risalamande med solbærsauce

Arbejdstid: 30 min. Afkøling: ca. 2 timer. Kogetid: ca. 55 min. 6-8 personer

 

Risengrød:

225 g risengryn

2 dl vand

1 knivspids salt

1¼ liter sødmælk

et godt drys sukker

 

Solbærsauce:

4 dl sød solbærsaft (gerne halvt solbærlikør)

1 stang hel kanel

1 spsk majsstivelse

evt. lidt citronsaft

 

Fyld:

150 g mandler

150 g flormelis

1 stang vanilje

½ liter piskefløde

½ tsk fintrevet citronskal

*

 

KOG vand og grødris i ca. 10 min. i en tykbundet gryde.

Tilsæt salt og mælk, og bring det i kog.

Rør jævnligt over hele bunden af gryden.

Kog grøden færdig i ca. 45 min.

Drys grøden med sukker på overfladen, og lad den blive kold.

 

Rør solbærsaft sammen med majsstivelse i en gryde.

Tilsæt evt. kanelstang.

Bring det i kog under omrøring, og kog saucen i ca. 4 min.

Smag evt. til med citronsaft.

Saucen kan serveres lun eller ved stuetemperatur.

 

Overhæld mandlerne med kogende vand, og smut huden af dem.

Hak mandlerne (tag 1 hel fra til mandelgave).

Bland mandler og flormelis i den kolde risengrød.

 

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Pisk fløden med vaniljekorn og citronskal til flødeskum.

Vend det i den helt kolde risengrød lige inden servering.

Smag til med flormelis, og server med lun eller afkølet solbærsauce.

 

TIPS: Hvis det skal være andesteg i aften, så finder du opskriften her: Juleand.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.188 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her