250 g Hvedemel
1 Æg
200 g Smør
1 spsk Flormelis
Fyld:
1 spsk Maizena
6 Æggeblommer
4 dl Kvark
½ dl Sukker
evt. frugt eller frugtmos
¼ l Piskefløde
½ Citron den revne skal
Hæld hvedemel og flormelis ud på et stort spækkebræt.
Lav et hul i midten, kom æg og smør i hullet.
Tag en stor kniv og fordel smørret ind i dejen ved at hakke det.
Skrab dejen ind mod midten imens.
Det gælder om at dejen kun lige hænger sammen.
Stil dejen i køleskab ½ times tid.
Rul dejen ud på en melet plade til 3-4 mm's tykkelse.
Der er til to tærter af 25 cm. i diameter.
Beklæd formene med dej, beklæd dejen indvendigt med alufolie og fyld den op med tørre ærter, ris eller bønner.
Bag bundene i ½ time ved 150°.
Fjern fyld og folie, og gem det til næste gang der skal bages tærte.
Bland æggeblommerne med piskefløde og kvark, reven skal af den halve
citron og sukker og Maizena.
Fordel det i bundene.
Man kan inden da komme fx. blommemos, æblemos, brombær eller kirsebær i, og så dække det med æggecremen, men det er ikke strengt nødvendigt.
Bag kagen ved svag varme, ca. 150°, til cremen akkurat er stivnet. Kagerne kan snildt holde sig i 3 dage.