Klargøring:
Skær bladene og de øverste 1-2 cm af rabarberstilkene af. Den bedste smag og kraftigste farve i stilkene sidder i den nederste del. Så trim enderne nænsomt: fjern de brunlige hinder og tørre kanter fra den skålformede afslutning, men ikke mere. Skyl stænglerne og grub dem omhyggeligt rene for jord. Lad dem dryppe af og tør dem evt. i et viskestykke.
Kogning:
Rabarber består overvejende af vand, så til kompot, marmelade og rødgrød er det sjældent nødvendigt at tilsætte vand ved kogningen. Den smule vand, der hænger ved rabarberstykkerne, efter at de er skyllet og skåret, er som regel nok, hvis blot man lægger låg på gryden og sætter den over på lavt blus.
Oxalsyre:
Rabarber indeholder en syre, som hedder oxalsyre (det gør spinat og bladbeder/sølvbeder også). Denne syre kan angribe køkkenredskaber af aluminium, så undgå gryder, skeer osv. af aluminium, når du tilbereder mad med rabarber. Bortset fra det, er oxalsyre ret harmløs, og ikke noget, man skal bekymre sig over. Ikke mindst fordi man jo sjældent spiser mange rabarber hver dag. Men også fordi bl.a. mælkeprodukter faktisk neutraliserer syren. Og sjovt nok smager kombinationen af rabarber og mælk, fløde, smør, cremefraiche eller yoghurt osv. rigtig godt. Man behøver altså ikke en gang at gøre sig umage, det sker nærmest af sig selv. Så lad bare være med at falde for at bruge non-oxal eller hvad det nu hedder. Ikke alene får det rabarber-retter til at smage forfærdeligt, det er også helt unødvendigt.