Logo

Rødvinsgryde med kartoffel-pastinak-mos og agurkesalat med peberrod

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

4 personer

Rødvinsgryde:
1 kg oksekød
2 gulerødder
½ selleri
8 skalotteløg eller små rødløg
1 hvidløg
2 spsk sukker
1 flaske rødvin (7 ½ dl)
2 laurbærblade
lidt smør eller olie
½ spsk flydende, konc. oksebouillon
1 kvist rosmarin eller ½ spsk tørret
2-3 spsk Maizena
salt og peber

Rødvinsgryden:
Skær kødet ud i 5 x 5 cm store stykker. Skræl gulerødderne og sellerien, pil løgene, halver hvidløget (så alle fed bliver skåret igennem). Lad sukkeret smelte til en lys karamel i en rummelig gryde. Tilsæt vin, bouillon, grønsager, rosmarin og laurbærblade. Brun kødstykkerne på en pande over et par omgange, krydr med salt og peber og læg kødet i gryden. Kog panden af med lidt vand mellem hver omgang og hæld også det i gryden. Fyld til sidst gryden op med vand, så det lige dækker alt kødet. Lad det hele småkoge i 2 timer. Skum af og til.
Tag kød og grønsager op, når kødet er mørt. Kog suppen ind til halvdelen er tilbage. Smag til med salt, peber og lidt sukker. Jævn med Maizena rørt ud i en smule koldt vand. Pisk det i suppen lidt ad gangen, til den er så tyk, som du ønsker.
Skær grønsagerne ud i store, mundrette stykker. Læg dem i gryden sammen med kødet. Varm det igennem og server.

Rodfrugtmos:
1 kg kartofler
2 pastinakker
1-2 spsk smør
1 spsk cremefraiche
1-1 ½ dl sødmælk
2 fed hvidløg
salt og peber sukker

Retten er allerbedst og smager af mere, hvis man kan komme til at lave den dagen i forvejen (opbevares koldt).

Rodfrugtmosen:
Skræl kartofler og pastinakker og skær dem i store stykker. Kom dem i en stor kasserolle med vand og salt. Lad dem koge til de er møre. Stød dem til mos. Tilsæt smør, cremefraiche, mælk og meget finthakket hvidløg. Smag til med salt, peber og evt. sukker.

Agurkesalat:
1 ½ dl vand
1 dl sukker
½ dl lagereddike
1 agurk
2 små rødløg
1 lille stykke frisk peberrod

Agurkesalaten:
Giv vandet et opkog sammen med eddike, sukker og den skrællede peberrod. Pil rødløgene og skær dem i fine både. Læg løgene i lagen. Stil det til afkøling. Høvl eller skær den skyllede agurk i tynde skiver og bland dem i lagen. Lad salaten trække i mindst 2 timer, og gerne et døgn.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.783 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her