Logo

Pizza med kødboller 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med kødboller 2

 

Her er en lækker variant af den klassiske italienske pizza med små krydrede kødboller - Pizza a la Lady og Vagabonden.

Arbejdstid: 30 min. Hævetid: 45 min. Bagetid: ca 30 min. 4 personer

 

#

Pizzadej:

8 g gær

2 dl lunkent vand

1 spsk olie

½ tsk salt

150 g durummel (gerne fuldkorn)

150 g hvedemel

 

Tomatsauce:

1 dåse flåede tomater

1 fed hvidløg

1 spsk olie

1 dåse koncentreret tomatpuré

salt

 

Kødboller:

400 g hakket oksekød

2 fed hvidløg

2 tsk tørret oregano

salt og friskkværnet peber

 

Ekstra fyld:

250 g champignon

125 g revet mozzarella

2 spsk olie

100 g rucola

*

 

PIZZADEJ: Rør gæren ud i vandet.

Tilsæt olie, salt, durummel og det meste af hvedemelet.

Ælt dejen igennem, og tilsæt evt. mere hvedemel, indtil dejen er blød, elastisk og lige akkurat slipper fingrene.

Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

 

TOMATSAUCE: Blend de flåede tomater inklusiv saften.

Hak hvidløget, og svits det i olie, uden at det får farve.

Tilsæt de blendede tomater og tomatpuré, og lad saucen simre i 10 min.

Smag til med salt og peber.

 

KØDBOLLER: Hak hvidløgene. og ælt dem ind i kødet sammen med oregano, salt og peber.

Form kødet til små kødboller med en diameter på størrelse med en ti-krone.


Sæt 2 bageplader i ovnen, og tænd på 220 °C varmluft.

Rul dejen ud til to store cirkler, og læg hver cirkel på et stykke bagepapir.

Smør tomatsaucen på pizzabundene.

Skær champignonerne i skiver, og drys dem på pizzaerne sammen med revet mozzarella.

Læg kødbollerne på toppen med afstand imellem, og pensl dem med olie.

 

Bag pizzaerne i 12-15 min. eller til kanten er gyldenbrun, og kødbollerne er gennemstegte.

Skyl rucolasalaten, og drys den over pizzaerne lige inden servering.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.814 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her