Logo

Pizza med artiskokhjerter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med artiskokhjerter

Pizzabund:
¼ liter mælk
10 g gær
1 ¼ tsk groft salt
1 ½ tsk olivenolie
375 g hvedemel (ca. 61/2 dl)

Tomatsauce:
1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 140 g)
3 små finthakkede fed hvidløg
½ dl vand
1 spsk olivenolie
½ tsk sukker
¾ tsk groft salt

1 dåse artiskokhjerter (ca. 400 g)
3 løg i tynde både (ca. 250 g)
150 g Karoline's PizzaOst
1 tsk tørret oregano

Tilbehør: 300 g grøn salat af fx icebergsalat drysset med salt og peber

Pizzabund: Lun mælken i en gryde - lillefingervarm.

Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri.

Tilsæt salt, olie og hvedemel (hold lidt hvedemel tilbage).

Slå dejen godt sammen.

Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Tænd for ovnen og sæt en bageplade til opvarmning.
 
Tomatsauce: Rør tomatpuré sammen med de øvrige ingredienser i en skål.
 
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.

Tilsæt evt. resten af hvedemelet.

Rul dejen ud til en firkantet plade, ca 35x45 cm.

Læg dejen på et stykke bagepapir.

Lad artiskokhjerterne dryppe godt af i en sigte og skær dem i "skiver".

Smør tomatsaucen ud på pizzabunden og fordel herpå løg, artiskokhjerter, ost og oregano.

Træk bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade og bag pizzaen midt i ovnen ca. 20 min. ved 250°C, til osten er gylden.
 
Tips: I stedet for PizzaOst kan man bruge Karoline's revet Mozzarella.
Du kan lave dejen til pizzabunden om morgenen. Lad den hæve tildækket i køleskabet til om aftenen.
Hvis du tilsætter 25 g gær i stedet for 10 g gær, kan du lave pizzabunden på forhånd og fryse den. Læg den udpakkede pizzabund på bagepapir og lad den tø op i køleskabet i 8-10 min. Læg den derefter på køkkenbordet i ca. 15 min., kom fyld på og bag pizzaen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.955 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her