Pizzadej:
2,5 dl vand
25 g gær
2 tsk salt
ca. 400 g hvedemel
Fyld:
150 g reven mozzarella
300 g ørredfilet
100 g bacon i skiver
3 kogte eller rå skrællede kartofler
2 spsk pesto
*
Pizzadej:
Kom vand, gær og salt i en skål.
Rør til gæren og saltet er opløst.
Kom halvdelen af hvedemelet i.
Tilsæt resten af hvedemelet til dejen er glat og smidig.
Lad dejen hæve 10 minutter.
Rul dejen tyndt ud til en pizza, og læg den på en bageplade med bagepapir.
Fyld:
Skær ørred og bacon i mindre stykker.
Skær kartofler i skiver - Anvendes rå kartofler skæres de i papirtynde skiver.
Fordel reven ost, ørred, bacon og kartofler på dejen.
Tænd ovnen på 225°C.
Lad pizzaen hæve, mens ovnen bliver varm.
Bag pizzaen i 12-15 min.
Dryp pesto over inden servering, og pynt eventuelt med rucola.
Tips: Halvdelen af hvedemelet kan erstattes af durummel, det gør pizzabunden mere sprød.
Pizzaen kan krydres med 1 tsk oregano.
I stedet for ørredfilet kan du anvende laksefilet.