Er det stadig
koldt udenfor, så er det dejligt at spise et varmt og fyldigt måltid som fx
denne lækre pie med kalvekød. Desserten består af en let marengs med frisk
frugt.
Arbejdstid: 45 min.
Stege/koge/bagetid: ca. 1 time Fyldet til pien er fryseegnet. 4 personer.
#
750 g kalvekød (fx
hals, tern på ca 2x2 cm)
2 spsk smør + 2 spsk
olie
4 spsk hvedemel
½ l bouillon (eller
vand)
6 porrer (skåret i ringe)
500 g majroer
(skrællede, stykker)
500 g gulerødder
(stykker)
1 dl piskefløde
2 spsk friske estragonblade
eller bredbladet persille (hakket)
1 rulle butterdej
(250 g)
1 æg [sammenpisket]
salt og peber
Drys: evt. lidt
ekstra estragon
Tilbehør: grøn salat
og evt. brød
*
Brun kødet i smør og
olie i en tykbundet gryde.
Tilsæt mel og lad det
opsuge fedtstoffet.
Tilsæt bouillon
eller vand og krydr med salt og peber.
Lad retten småsimre
i 35 min.
Tænd ovnen på 220 °C.
Tilsæt rensede og
udskårne grønsager: porrer, majroer og gulerødder.
Kog op, tilsæt
fløde, estragon eller persille og hæld retten i et ovnfast fad.
Rul butterdejen ud
og skær den til, så den kan dække fadet.
Pensl kanterne på
fadet med æg og læg dejen henover, så den rækker ca. 2 cm ud over kanten på
fadet.
Lav et lille hul som
skorsten i midten af dejen. Pensl overfladen med det resterende æg.
Sæt fadet i ovnen i
ca. 15 min., til butterdejen er gennem bagt.
Server med salat og
evt. brød.
Marengs med yoghurtcreme og frugt
Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: ca. 45 min. Ikke fryseegnede. 4 stk.
#
Marengs:
2 æggehvider
100 g sukker
½ tsk citronsaft
100 g sukker
Yoghurtcreme:
200 g yoghurt 10%
1 dl piskefløde
(flødeskum)
1½ spsk flormelis
2-3 bananer
2 passionsfrugter
*
MARENGS: Pisk
æggehviderne stive med en skefuld sukker og tilsæt citronsaft.
Drys resten af
sukkeret i lidt efter lidt og pisk yderligere et par min.
Sæt 4 store marengs
på bagepapir.
Flad dem lidt ud med
en ske.
Bag ved 90 °C i ca.
45 min.
Lad dem køle af på
en bagerist.
Fjern bagepapiret
ved at fugte papiret forsigtigt med lidt vand på bagsiden, så det er lettere at
få af.
YOGHURTCREME: Vend
yoghurt og flødeskum sammen med flormelis.
Kom cremen på
marengsene lige før servering.
Skær bananerne i
skiver og bland med kernerne af passionsfrugt.
Kom frugten på
toppen af marengsene.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin