Ca. 125 stk
75 g smør
250 g hvedemel (4 dl)
½ tsk hjortetaksalt
½ tsk st. kanel
½ tsk st. kardemomme
½ tsk st. ingefær
½ tsk st. hvid peber
125 g sukker (1 ½ dl)
½ citron (usprøjtet)
1-2 æg
Smuldr smør i hvedemel, evt. i foodprocessor. Tilsæt krydderier, sukker og revet citronskal. Saml dejen med æg. Sæt dejen tildækket i koleskab i mindst 30 min. Rul dejen til fingertykke pølser. Del dem i cm store stykker. Rul hvert stykke til en kugle. Sæt dem på bageplade med bagepapir. Bag kagerne midt i ovnen ved 200°c til de er lysebrune, ca. 10 min. Afkøl på rist. Pebernødderne opbevares i lufttæt dåse.