Pebermynte er en alsidig krydderurt, der gør sig i både søde og salte opskrifter.
18 cupcakes:
225 g hvedemel
2 ½ tsk bagepulver
4 spsk kakao pulver
225 g sukker
225 g usaltet smør 4 æg
1 tsk pebermynteekstrakt
100 g mørke chokoladeknapper
Glasur:
115 g usaltet smør
225 g flormelis, sigtet
1 tsk pebermynteekstrakt
grøn frugtfarve
100 g mørke chokoladeknapper
Varm ovnen op til 160°C og læg 18 papirforme i muffinforme.
Sigt mel, bagepulver og kakao sammen i en skål og stil det til side.
Pisk sukker og smør sammen i en anden skål.
Tilsæt æggene, et ad gangen, og bland det godt mellem hvert.
Tilsæt mel blandingen ad flere omgange og bland det godt.
Rør pebermynte og chokolade i.
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter.
Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter.
Løft papirformene op af formene og lad kagerne køle af på en rist.
Lav glasur:
Pisk smør og flormelis sammen i en lille skål, til det er glat og cremet.
Rør pebermynteekstrakt og lige netop så meget frugtfarve i, at glasuren bliver pebermyntegrøn.
Smør glasuren på kagerne og pynt med chokoladeknapper.
Opbevar kagerne uden glasur i en lufttæt beholder i op til 3 dage, eller frys dem i op til 3 måneder.
Variationer:
Pebermyntechokoladecupcakes med rosiner
Følg basisopskriften. Tilsæt 100 g lyse rosiner sammen med chokoladeknapperne.
Stærke pebermyntechokoladecupcakes
Følg basisopskriften. Erstat de mørke chokoladeknapper med 100 g pebermyntechokoladeknapper.
Pebermyntechokoladecupcakes med orangesmag
Følg basisopskriften. Erstat de mørke chokoladeknapper med 100 g hakket orangechokolade.