Logo

Peberbøf med bønnesalat og rabarberfool

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Peberbøf med bønnesalat og rabarberfool

 

Vi serverer weekendens peberbøffer med en god og fyldig salat med kogte hvide bønner, Du kan købe hvide bønner på dåse eller koge dine egne bønner - se vores tips, Desserten er en lækker fool med rabarber. Fool er en klassisk engelsk dessert, som består af en frugtkompot vendt med en kogt creme. Moderne opskrifter erstatter gerne den kogte creme med flødeskum og det har vi også gjort her.

 

Peberbøf og bønnesalat med avocado

Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: ca. 8 min. Kødet er Fryseegnet. 4 personer

#

4 stk. entrecote (eller andre bøffer af oksekød)

3-4 tsk knust sort peber

ca. 2 tsk salt

 

Peberbøf med bønnesalat og rabarberfool

Bønnesalat:

2 modne avocadoer

4 tomater

250 g kogte hvide bønner (evt. fra dåse)

1 lime

2 fed hvidløg

2-3 spsk bredbladet persille

1 lille potte frisk basilikum

Tilbehør: 1 lime

*

 

1. Bønnesalat: Halver avocadoerne og fjern stenene.

Tag frugtkødet ud af skallerne og skær det i mundrette stykker.

Vask tomaterne og skær dem i små stykker.

Bland de afdryppede bønner med avocado og tomat.

Bland limesaft med knust hvidløg, salt og peber og vend dressingen i salaten sammen med grofthakket persille og basilikum.

 

2. Peberbøffer: Smelt fedt fra bøffernes fedtkant ved svag varme på panden; hold bøfferne på højkant med en pincet eller to gafler.

Skru op, når der er fedt på panden.

Krydr bøfferne med peber på begge sider og brun dem hurtigt på den rygende varme pande.

Krydr med salt.

Skru ned til middel varme og steg bøfferne færdige i ca. 3 min. på hver side.

 

3. Server peberbøfferne med bønnesalat, basilikum og lime.

 

TIPS: Tørrede hvide bønner skal udblødes i koldt vand min. 8 timer og derefter koges møre i rent vand UDEN salt 30-40 min. Beregn ca. 100 g tørrede bønner til salaten.

 

Peberbøf med bønnesalat og rabarberfool

 

Rabarber-fool

Arbejdstid: 25 min. Kogetid: ca. 15 min. 4 personer

 

#

300 g rabarber

125 g sukker

1½ dl hvidvin eller vand

2 dl piskefløde

evt. lidt flormelis

Pynt: citronmelisse

*

 

1. Rens rabarberne og skær dem i små stykker.

Kog dem forsigtigt i nogle min. med sukker og vin eller vand ved svag varme.

Hæld kompotten i en skål og sæt den i køleskab.

 

2. Pisk fløden til blødt skum. Vend rabarberkompotten sammen med flødeskummet med let hånd og smag evt. til med flormelis.

Fordel desserten i 4 glas og sæt dem i køleskabet indtil servering.

Pynt med citronmelisse ved servering.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.422 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her