Logo

Pasta med porrer og jordskokkecreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta med porrer og jordskokkecreme

Jordskokker er en af vores lidt oversete rodfrugter. Den er ellers nem at dyrke og har mange anvendelsesmuligheder. Jordskokker har en fin lidt artiskokagtig smag. I denne ret bliver de både kogt og pureret, hvorved de får en fin fløjlsagtig konsistens og de bliver råstegt med bacon, hvorved de bevarer deres sprødhed.


Jordskokkecreme:
2 skiver lyst brød uden skorpe (80 g)
250 g rensede jordskokker
3 dl hønsebouillon
2 dl letmælk
2 fed hvidløg
1 spsk olie
Saft af ½ citron

150 g bacon i tern
250 g jordskokker i tern
1 spsk olie
400 g fettuccini (båndpasta)
3 porrer i strimler på langs
½ bundt hakket persille


Læg brødet i blød i vand.

Kog jordskokkerne møre i hønsebouillon og mælk 10-15 min.

Pres brødet for væde og kom det i en blender eller foodprocessor med jordskokker, bouillon, mælk, hvidløg, olie og citronsaft.

Blend det helt glat og smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft. Hold det varmt.
Steg baconen på en tør pande til det er knapt sprødt.

Tag baconen op og kasser fedtstoffet.

Steg jordskokker i tern i olie på den samme pande til de er pænt gyldne, 6-8 min.

Vend bacon i og smag til med salt og peber.
Bring pastaen i kog i rigelig letsaltet vand.

Kog porrerne med de sidste 5 min. af pastaens kogetid.

Hæld vandet fra og bland pasta med jordskokkecreme.

Server med de ristede jordskokker og bacon.


Tips: Jordskokker skal skrubbes godt eller skrælles. Vælg så ensartede og store knolde af jordskokker som muligt og skræl dem med en lidt skarp urtekniv. Skær alle sideknolde af og skræl først hovedknolden. Alt efter tålmodighed kan du så skrælle sideknoldene efterfølgende.

Grønsager pr. person: ca. 250 g

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.445 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her