4 tykke eller 8 tynde nakkekoteletter
1 skive ananas pr. kotelet
1-1 ½ dl ananassaft
1 bæger cremefraiche 38%
1 stor rød peberfrugt
1 stor grøn peberfrugt
1 løg
paprika
Smør til stegning
Cognac
Koteletterne aftørres og krydres med salt, peber og paprika.
Løget pilles og hakkes fint, peberfrugt befries for ribber og kerner, og hakkes halvgroft.
Koteletterne brunes i rigeligt smør på begge sider og tages til side.
Løgene svitses i samme smør (der kan evt. tilsættes mere fedtstof).
Når løgene er klarede, tilsættes de hakkede peberfrugter som svitses med et øjeblik.
Tilsæt ananas saften og reducer til ca det halve. Tilsæt evt. cognac.
Tilsæt cremefraiche og lad det koge sammen ved svag varme et øjeblik. Smag til med salt, peber, paprika og evt. yderligere cognac.
Anret koteletter og ananasskiver skiftevis i et ovnfast fad, og hæld saucen over.
Steges færdig i en 200ºC varm ovn i 15-20 minutter, indtil koteletterne er gennemstegte.
Ovntid afhænger af koteletternes tykkelse, og hvor lang tid de fik på panden til at begynde med.
Serveres i fadet, evt pyntet med tyndtskårne ringe af peberfrugt.
Hertil spises løse ris eller pasta, samt godt brød.