Af dejen bliver der 12-14 pandekager.
Dej:
2 dl hvedemel
2 spsk sukker
et drys salt
3 dl mælk
2 æg
lidt smeltet smør
reven skal af en vasket citron
Dejen røres sammen og hviler ½ time, før den bages til små tynde pandekager.
½ l vaniljeis fordeles på pandekagerne, og de rulles eller foldes.
Drys lidt hakkede nødder oven i isen eller læg syltetøj og flødeskum på.