Logo

Pad-Thai oksekødssalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Befolkningen i Thailand og nabolandene er meget glad for de krydrede, halvklare saucer, og denne bliver dryppet henover tynde skiver mørt, mellemstegt oksekød og serveres sammen med en sprød salat. Du bliver nødt til at bede slagteren om at hjælpe dig, men vi lover dig, at retten er besværet værd.
 
Til 4 personer
750 g mørbrad skåret i 5 cm tykke skiver
saft af 1 lime
2 tsk palme- eller let muscovadosukker
salt og kværnet Sichuan peber
Salat:
1 sprødt salathoved, fx. iceberg
½ agurk
3 tomater, uden skind og kerner, skåret i kvarte
1 rødløg, halveret og skåret i tynde skiver
blade fra et lille bundt friske koriander
Dressing:
4 spsk limesaft
4 spsk thai-fiskesauce
1-2 røde thaichilier, uden kerner, i fine skiver
1 stængel citrongræs uden de yderste blade, i fine skiver
2 fed hvidløg, meget finthakket
2 forårsløg, i meget fine skiver
2 spsk hakket frisk mynte
1 spsk palme- eller let muscovadosukker
 
Del salathovedet i blade og vask dem godt.
Lad dem dryppe helt af, inden du river dem i store stykker og lægger dem i en skål.
Skræl agurken og skær den over på langs, så du kan fjerne kernerne med en teske.
Skær den over på tværs i tynde halvmåneformede stykker.
Skær tomaterne i tynde halvmåneformede stykker.
Kom agurk, tomater og rødløg samt koriander ned til salaten og ryst det hele let sammen. Spred blandingen udover bunden på et stort ovalt serveringsfad og stil det i køleskabet.
Bland ingredienserne til dressingen og sæt den til side.
Stænk bøfferne på begge sider med limesaft og sukker og drys derefter med salt og peber.
Læg bøfferne på grillen over mellemvarme kul og giv dem 25-30 minutter, mens du nu og da vender dem, så de bliver ens brunede, men husk, at de stadig skal være røde og saftige inde i.
Læg dem over på et skærebræt og dæk dem over med folie, så de kan hvile i 10 minutter.
Skær bøfferne i tynde skiver og læg dem henover den afkølede salat.
Hæld dressingen over og server dem straks.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.201 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her