Logo

Påskemiddag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Påskemiddag

 

I forgrunden shots med æggecreme og stenbiderrogn, bagved sprængt hane med sauce, kartoffelfad og flødestuvede gulerødder. I skålen abrikostrifli med valnødder.

 

Lækker påskemiddag med tre retter - lnvitér familie og venner på en festlig og velsmagende påskemiddag med sprængt hane og abrikostrifli.

(Alle opskrifter er til 6 personer)

 

Æggecreme med stenbiderrogn

Arbejdstid: 15 min Ikke fryseegnede

#

300 g stenbiderrogn (renset)

3 æg (hårdkogte)

3 spsk mayonnaise

3 spsk cremefraiche

1 tsk dijonsennep

1 bdt purløg (fintsnittet)

rugbrød

salt og peber

*

Hak de pillede æg og rør dem med mayonnaise og cremefraiche.

Smag til med sennep, salt og peber og tilsæt purløg (gem lidt til pynt).

Fordel cremen i seks portionsglas, top op med stenbiderrogn og pynt med purløg.

Skær rugbrød i papirtynde skiver og rist dem sprøde.

 

TIPS: Frys evt. rugbrødet og skær det på pålægsmaskine.

 

Sprængt bornholmerhane

Arbejdstid: 1 time. Trækketid: 18-24 timer. Koge/stegetid: 2 timer. Ikke fryseegnet.

#

1 bornholmerhane

25 g smør

250 g suppeurter (fx løg, gulerødder og persillerod)

1 tsk salt

frisk timian

2 fed hvidløg

saucejævner

 

Saltlage:

150 g salt

50 sukker

1 l vand

5 stk hel sort peber

3 hele nelliker

2 laurbærblade

*

Kog saltlagen og lad den blive kold.

Skær lår og bryst med brystben af hanen.

Skær vingerne af bryststykket.

Læg lår og bryst i saltlagen i køleskab natten over (18-24 timer).

Brun vinger, skrog og suppeurter i en gryde.

Hæld vand på, så det dækker.

Giv det et opkog, fjern skum og tilsæt salt, timian og hvidløg.

Lad det simre 1 time.

Fjern skum og fedt undervejs og si suppen.

Tænd ovnen på 180 °C.

Læg lårene i et ovnfast fad, hæld ½ l suppe ved og sæt dem i ovnen i 20 min.

Læg bryststykket ved og steg videre 25 min. mere.

Tag hanestykkerne op og dup dem tørre.

Brun dem på en pande med smør, til skindet bliver sprødt.

Si fonden over i en gryde, jævn den og smag til med (salt og) peber.

Server med kartoffelfad og flødestuvede gulerødder.

 

Kartoffelfad

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 1 time. Fryseegnet.

#

1½ kg kartofler

2 fed hvidløg (pillede)

1 dl olie

salt og peber

*

Kog kartofler og hvidløgsfed møre i letsaltet vand i 20 min.

Hæld vandet fra kartoflerne (gem 2 dl) og mos dem.

Rør olie og 1-2 dl kogevand i lidt ad gangen og krydr med salt og peber.

Fyld massen i et smurt, ovnfast fad og sæt det i ovnen ved 180 °C i ca. 40 min.

 

Tips: Kartoflerne kan tilsættes fintsnittede forårsløg, hakkede krydderurter, revet ost el.lign.

 

Flødestuvede gulerødder med estragon

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. Fryseegnet.

#

2 skalotteløg (finthakket)

1 spsk olie

750 g gulerødder (skrællede)

2 dl suppe (fra bornholmerhanen)

1½ dl piskefløde

frisk estragon (efter smag, finthakket)

salt og peber

*

Steg løgene blanke i olie i 5-8 min.

Skær gulerødderne i mundrette stykker, vend dem i gryden og tilsæt suppen.

Lad dem simre møre (med bid) i ca. 5 min.

Tag gulerødderne op og tilsæt fløden.

Kog suppen cremet, vend gulerødderne i og smag til med estragon, salt og peber.

 

Abrikostrifli med valnødder

Arbejdstid: 1 time. Udblødning: 6 timer. Koge/stege/bagetid: 30 min. Ikke fryseegnet.  

#

Abrikosfyld:

300 g tørrede abrikoser

½ l vand

1 citron (usprøjtet, fintrevet skal og saft)

75 g sukker

 

Valnøddekage:

2 æg (store)

50 g rørsukker

50 g valnødder (finthakkede)

50 g hvedemel

1 knsp salt

evt. likør

 

Topping:

50 g sukker

50 g valnødder

 

Creme:

2 blade husblas

1½ æggehvider (pasteuriserede)

2 spsk sukker

2 æggeblommer (pasteuriserede)

3 spsk sukker

1 stang vanilje

250 g mascarpone (italiensk flødeost eller flødeost naturel)

 

ABRIKOSFYLD:

Overhæld abrikoserne med vand og lad dem trække i 6-24 timer.

Kom abrikoser og udblødningsvand i en gryde med citronskal og -saft.

Lad abrikoserne simre møre (ca. 20 min.).

Smag til med sukker og lad dem afkøle.

 

VALNØDDEKAGE:

Tænd ovnen på 180 °C.

Pisk æg og sukker til en tyk creme (ca. 5 min. med en håndmikser).

Bland valnødderne med mel og salt.

Vend blandingen i æggene, fyld dejen i en smurt form og bag kagen i ca. 25 min.

Tjek med en tandstikker om den er gennem bagt og vend den ud på en rist til afkøling.

 

TOPPING: Smelt sukker til gylden karamel på en tør pande og vend hurtigt nødderne i.

Hæld det straks ud på et stykke bagepapir til afkøling.

Hak nøddekaramellen groft med en kniv.

 

CREME: Udblød husblassen i koldt vand.

Knug vandet af den og smelt den over vandbad.

Pisk æggehvider og sukker til en blød marengs.

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en tyk og luftig creme ca. 5 min. med en håndmikser.

Rør mascarponeosten blød, vend den i æggeblommecremen og tilsæt husblassen i en tynd stråle.

Vend marengsmassen i cremen.

Skær kagen i tern eller skiver og fordel halvdelen i bunden af en glasskål.

Stænk evt. med likør og fordel halvdelen af abrikoserne over kagen.

Gentag med resten af kagen og abrikoserne og fordel vaniljecremen ovenpå.

Drys med nøddekaramel og sæt desserten koldt indtil servering.

 

Tips: Kagen kan bages 3-4 dage i forvejen - pak den ind i film.

Abrikoserne kan udblødes og koges 3-4 dage i forvejen opbevar i køleskab.

 

Tips: Har du ikke tid til at bage kagen, kan du erstatte den med nogle gode makroner eller færdigkøbt kage fx roulade eller sandkage.

Påskemiddag

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 9.716 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her