1 klargjort sletvar med skåret lomme i ryggen
3 dl finthakkede urter (løg/porrer/selleri/gulerødder/pastinak i
tændstiksvovl størrelse)
2 dl fløde
2 tsk fine brødkrummer
lidt olie eller smør
Spinatmouse:
300 g frossen spinat
3 - 4 æg
2 ½ dl fløde
1 kvsp. muskat
¼ fed hvidløg
Grønsagstimbale:
3 - 4 æg
2 ½ dl kaffefløde
400 - 500 g kogte grønsager i tern
Aubergineburger:
1 stor aubergine
2 fed hvidløg
1 kvist basilikum
½ kvist timian
olivenolie
Sauter rodfrugterne i lidt olie eller smør, tilsæt fløden og kog ind til
mosagtig konsistens.
Vend brødkrummerne i massen og smag til med salt og peber (lidt kraftigt så det giver smag til fisken).
Fyld panaden ind i den skårne lomme og bag fisken i ovnen ved 175ºC i 25-35 min afhængig af fiskens størrelse.
Serveres med små kartofler og 3 x tilbehør/garniture:
Spinatmousse:
300 g frossen spinat (lad det tø op og knug det tørt i et klæde)
ell. en stor håndfuld frisk spinat
3-4 æg
2 ½ dl fløde
1 kvsp muskat
¼ fed hvidløg
Kom alle ingredienser på nær fløden i en blender og blend det til fin
pureret tilstand.
Sigt det og tilsæt fløden. Bages i aluform elller ovnfast fad i vandbad i ovnen ved 150ºC i 15-20 min
Grønsagstimbale:
3-4 æg
2 ½ dl kaffefløde
400 - 500 g kogte grønsager i tern
Pisk æg og fløde sammen, tilsæt grønsagerne smag til med salt og peber.
Bages i en smurt forn v. 140-160ºC i 20 min.
Aubergineburger:
1 stor aubergine
2 fed hvidløg
1 kvist basilikum
½ kvist timian
olivenolie
Skær bund og top af auberginen og udskær midterstykket i 3-4 mm
tykke skiver.
Rist skiverne på begge sider til de bliver gyldne og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Hak resten af auberginen i tern og kom det i et ovnfast fad sammen med krydderurter og hvidløg.
Stænk med lidt olivenolie og bag det i ovnen 25-30 min. ved 180ºC.
Hak det bagte aubergine fint til en pûreagtig masse og smør den tyndt
mellem skiverne i 3 eller 5 lag.
Varmes 10 min i ovnen inden servering.