1 kg marcipanmasse
500 g sukker
110 g æggehvider
Pisk æggehvider og sukker sammen til en grød og ælt marcipanen sammen med grøden til en ensartet masse, der ikke klistrer.
Stil massen koldt i et døgns tid.
Rationel afvejning til horn:
Et horn vejes af på 1100 g og udrulles i en 110 cm. lang ensartet pølse,
afskæres efter et cm. mål med ½ cm for hver 5 gram.
Top 5 gram ½ cm
Ring 1 10 gram 1 cm
Ring 2 10 gram 1 cm
Ring 3 15 gram 1 ½ cm
Ring 4 20 gram 2 cm
Ring 5 25 gram 21/2 cm
osv.
Det svare til, ar der på målet er afmærket ved:
½ - 1 ½ - 2 ½ - 4 - 6 - 8 ½ - 11 ½ - 15 - 19 - 23 ½ - 28 ½ - 34
- 40 ½ - 48 - 56 ½ - 66 - 76 ½ - 88 - 100 - 110 cm
Vær meget nøjagtig når der udrulles og ved afmærkning - så får man det bedste resultat.
Rul de afvejede stykker ud i cigarform. Sørg for, at enderne ikke bliver
for spidse. Rulles stykkerne ud med fingrene skråt mod hinanden, får man en mere jævn udrulning. Derefter sættes pladen i køleskabet i ca. 30 min.
Nu er de faste og nemme at trykke på følgende måde (brug silikone papir at trykke dem på, så slipper de let).
Hvert stykke skal være ca. 4. cm længere end det forrige de to største
ringe skal dog være lige lange.
Med håndroden trykkes den side, der vender ind mod en selv mod bordet, ikke for meget i spidserne (enderne)
Rejs dem nu højkant og form dem runde.
I denne størrelse kan de formes på øjemål.
Nu har ringene den rigtige facon og skal blot glattes efter.
Dette gøres bedst med hornopretter, (kan evt. lånes hos bageren), som har indstillelig skrue, skal den stå i skrå stilling 1 til alle ringene, undtagen de 2 største, der ikke skal trykkes.
Ringenes lave kant skal være præcis under afmærkningen på horn
opretteren.
I mangel af horn opretter, kan man bruge en plade, et låg eller lignende at rette dem op med.
Tryk foden for at være sikker på, at den passe i højde og facon, så den
understøtter hornet rigtigt. Foden bages på en plade for sig, da den skal
bages lidt mere end ringene.
Stil ringene på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 225° i ca. 6-8 minutter.
Lad ringene afkøle.
Sammensætning er lettest på følgende måde:
De to største ringe sættes sammen med chokolade med bunden mod
hinanden. Sprøjt derefter chokolade på den skarpe kant af ring nr. 2 og
placer ring nr. 3 derpå. Sprøjt igen chokolade på den skarpe kant af ring nr. 3 og placer ring nr. 4 derpå osv.
Når man kommer til ring nr. 8, lægges hornet tilbage og understøttes med et rent viskestykke, eller lignende, så der er det lettere at forsætte
opbygningen.
Har du svært ved at samle overflødighedshornet, kan det svare sig at samle den i fx. 3 dele og fryse de 3 dele hver for sig. Den endelige samling sker med de frosne dele.
Når man er færdig med sammensætningen, sprøjtes chokolade på den
skarpe kant af foden og hornet placeres på denne, så det står lige.
Et overflødighedshorn med 20 ringe, vægt 1100 g passer til 25-35
personer, afhængig af mængden af fyld (kransekage konfekt eller
chokolade konfekt).
Tips: Har man mindre travlt først på ugen, kan denne størrelse nemt
dybfryses i kortere tid.