Logo

Over åben ild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Over åben ild

 

Grill-sæsonen er desværre kort her i landet, men du kan forlænge den lidt, hvis du er den heldige ejer af en åben pejs.

 

Hvordan du bruger pejsen

Det er hyggeligt at lave mad i den åbne pejs hvis det da ellers er praktisk muligt. Den skal helst være af nogenlunde rigelig størrelse, så du kan komme til. Og der skal også helst være plads i nærheden til at lægge tingene fra sig på.

 

Brændet eller måske foretrækker du at bruge grillkul skal lægges til rette lidt anderledes end du normalt gør og du må sørge for at have en eller anden form for stander, som grillristen kan ligge på. Du kan i handelen få grillriste med ben, som netop er beregnet til dette formål. Grillristen fra have- eller altangrillen kan sagtens bruges. Lad brændet eller kullene brænde, til flammerne næsten slukkes og der kun er de hvidglødende kul tilbage. Risten skal naturligvis varmes med.

 

Du skal ikke forvente at kunne lave en grillmiddag til mange mennesker. Det vil der normalt ikke være plads til, men et hyggemåltid til to kan sagtens lade sig gøre. Hvis børnene også skal være med, må du hellere lade dem lave snobrød og riste skumtoppe.

 

Hvad egner sig bedst?

Ikke for store bøffer af oksefilet, tykke mørbradbøffer, kyllingelår, store rejer (på spid) eller shishkebab, som er sat på lange spid ude i køkkenet. Vær forsigtig med olien. Den er svær at få af gulvtæppet! Fisk bør du nok undgå i pejsen. De har det med at gå i stykker, og selvom grillstegte fisk smager og dufter herligt ude i det fri, så er det ikke sikkert du er lige så begejstret for duften i stuen.

 

Små kyllinger, duer eller småt fuglevildt kan sættes på spid og grilles i pejsen, hvis du da ellers har tålmodighed til at vende det så tit, som det er nødvendigt for at få et godt resultat.

Halve, fladtrykte kyllinger (se opskrift)

kan steges på en pande over risten. Du kan endog flambere dem, hvis du gerne vil imponere sit hjertes udkårne. Men pas på! Ved pejsen må du passe endnu bedre på end ellers sandsynligvis sidder du jo på hug og kan ikke flytte dig væk i en fart.

 

Det nemmeste er at servere bagte kartofler til kødet dem kan du jo bage i sin ovn, men tynde skiver af vaskede kartofler (med skræl) kan da godt stikkes på spid og grilles med.

 

Udnyt eftervarmen

Er du kun to kan grillristens eftervarme udnyttes til en lille lun ostebid. Stik kolde, ikke særligt modne camembert-trekanter på spid og læg dem på risten. Vendes et par gange, til osten føles blød. Skal serveres lune med flûtes og smør.

 

Du kan også lade børnene udnytte eftervarmen til at lave snobrød. Dejen må æltes i forvejen.

Rør 25 g gær ud i ½ dl fingervarmt vand.

Spæd med yderligere en kvart liter lunt vand.

Tilsæt 1 tsk salt og godt 8 dl (ca. 500 g) hvedemel.

Ælt dejen, til den er smidig.

Lad den hæve til dobbelt størrelse, slå den ned og ælt den igen.

Del den i 15-16 portioner, der trilles til tynde pølser.

Sno pølserne omkring træpinde eller kviste uden bark. Metalspid er ikke velegnede.

Tryk dejen godt fast og hold pindene ind i pejsen, men ikke for tæt ved gløderne.


Det kræver tålmodighed - næsten en halv time - at »bage« snobrød. Når brødene kan skubbes af, er de bagte. Mindre børn skal have en hjælpende hånd.

 

Over åben ild

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.214 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her