Logo

Osso Buco med mørt kalvekød og rodfrugter samt gremolata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Osso Buco med mørt kalvekød og rodfrugter samt gremolata

 

En dejlig søndags-simreret og så er der rester til en skøn suppe eller pastaret til en af de kommende hverdage. Alle gode opskrifter kommer fra madABC.dk

Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 1½ time Fryseegnet. 2+2 personer

 

#

3-4 skiver kalveskank

salt og peber

50 g hvedemel

1 spsk olie

15 g smør

1 løg (finthakket)

2 fed hvidløg (finthakket)

500 g rensede rodfrugter (knoldselleri, persillerod, pastinak, gulerod i tern)

2½ dl hvidvin

1 dåse hakkede tomater

2 dl bouillon (eller vand)

frisk timian eller rosmarin

1 laurbærblad

 

Gremolata:

1 fed hvidløg

1 håndfuld persille

1 spsk revet citronskal

 

Tilbehør: brød, ris, risotto, kartofler eller kartoffelmos

*

 

Skær nogle ridser i kanten af kalveskankeskiverne og krydr dem med salt og peber.

Vend dem i mel og brun dem i en stegegryde med olie og smør.

Tag kødet op af gryden og steg løg, hvidløg og rodfrugter 3-5 min. under omrøring.

Hæld vin på, og lad det koge næsten ind.

Tilsæt tomater, bouillon og krydderier og giv det et opkog.

 

Læg kødet i saucen, skru ned for varmen og læg låg på.

Lad kødet simre 1-1½ time (spæd med lidt vin eller bouillon undervejs om nødvendigt).

Smag til med salt og peber.

 

Hak hvidløg, persille og revet citronskal sammen.

Anret 1 skive kød på hver tallerken, hæld sauce ved og drys med gremolata.

Server med det valgte tilbehør.

Gem resten af retten i en plastbeholder med låg højst 4 dage i køleskab eller 3 måneder i fryser.

 

PASTA: Skær kødet fra benene og skær det i små tern.

Kog det igennem i saucen og vend friskkogt, afdryppet pasta i.

Server med gremolata eller revet parmesanost.

 

SUPPE: Gør som til pasta, men tilsæt bouillon til passende mængde og konsistens.

Tilsæt eventuelt små pastastykker eller kogte bønner og server i dybe tallerkner med gremolata eller revet parmesanost.

 

Osso Buco med mørt kalvekød og rodfrugter samt gremolata

 

Se mere tilbehør her: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød

 

INFO: Ossobuco (el. Osso buco, fra italiensk osso buco = "knoglens hul") er en kendt egnsret fra Piemonte samt fra Lombardiet (med hovedbyen Milano) i Italien (fra Milano findes betegnelsen Ossobuco alla milanese).

 

Navnet osso buco henviser til det hul, som er midt i benet, dér hvor marven sidder. Marven er væsentlig for at Osso Buco får den rette smag.

 

Rettens hovedingrediens er kalveskank skåret på tværs af benet i skiver på et par centimeters tykkelse. Disse sælges ofte i Danmark under navnet "Osso buco", selvom dette er upræcist.

Udover kalveskank indgår oftest tomater, gulerødder, løg, hvidløg, vin, rosmarin og citronskal i retten. Den skal koges længe til en tæt og velduftende gryderet. Ordet ossobuco er kendt på dansk siden 1965.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her