4 personer:
1 aubergine (400 g)
400 g hakket oksekød 5% fedt
1 løg (150g)
1-2 fed hvidløg
3 spsk hvedemel
salt og peber
1 person:
½ lille aubergine (100 g)
100 g hakket oksekød 5% fedt
¼ løg (40 g)
½ fed hvidløg
ca. 2 tsk hvedemel
salt og peber
Skær auberginen i små tern og damp dem under låg i lidt letsaltet vand, til de er helt møre - ca. 10 minutter.
Hæld aubergineternene på en sigte og lad dem dryppe godt af.
Pres vandet af dem og mos dem med en gaffel (eller i en foodprocessor).
Rør kødet med 1 tsk salt og hvedemel.
Rør auberginemos i sammen med finthakket løg, knust hvidløg og friskkværnet peber.
Form farsen til frikadeller og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Steg dem i ovnen ved 225ºC i 10-15 minutter - vend dem halvvejs.
Server fx. med agurkesalat og ovnstegte kartofler - se under salater og tilbehør.
Tips: Rør evt. en håndfuld friskhakket persille i farsen.
Energi pr. portion: 824 kJ/198 kcal Protein: 49% Fedt: 24% Kulhydrat: 27%