Bag en portion gode, grove myslibarer til næste uges
madpakker eller eftermiddagssnack.
12-15 stk. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 30 min.
#
250 g grovvalsede havregryn
25 g hørfrø
100 g solsikkekerner
75 g rosiner
1 tsk salt
2 æg
100 g smør
2 dl honning
*
Bland havregryn, hørfrø, solsikkekerner, rosiner og salt.
Pisk æggene sammen, og rør dem i havreblandingen.
Smelt smør og honning sammen, og rør det i dejen.
Fordel dejen i et jævnt lag i en bradepande (ca. 25x25 cm)
beklædt med bagepapir.
Bag kagen i ca. 30 min. ved 175 °C, til overfladen er sprød.
Løft kagen over på en rist ved hjælp af bagepapiret, og lad
den køle lidt af.
Skær den i 12-15 stykker mens den endnu er lun, og lad
myslibarerne bliver helt kolde, før de nydes.
Opbevar de færdige myslibarer i en kagedåse.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin