Sig det med roser, når du byder din mor disse udsøgt lækre kager med rosenvand og fyldt med rosensyltetøj med kronblade og det hele, og pyntet med rosenglasur.
18 stk. cupcakes:
400 g hvedemel
3 tsk bagepulver
125 g smør ved stuetemperatur
150 g sukker
2 æg
4 spsk rosensirup
2 ½ dl mælk
rosensyltetøj
Rosenglasur:
90 g smør ved stuetemperatur
300 g flormelis
3 spsk rosensirup
½ tsk rosenvand (kan udelades)
rød frugtfarve (kan udelades)
Evt. små sukkerroser
A. Varm ovnen op til 180°C.
Bland mel og bagepulver og stil det til side.
B. Rør smør og sukker cremet og luftigt.
Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt mellem hvert æg.
Rør melblandingen i skiftevis med sirup og mælk, og rør godt mellem hver tilsætning.
C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i 25-30 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.
Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.
D. Stik midten ud af de afkølede kager med en kernehusudstikker eller en teske. Kom en lille tsk rosensyltetøj i hver, og sæt det udtagne kagestykke på plads igen.
Rosenglasur: Rør smør og sukker lyst og luftigt.
Tilsæt rosensirup og evt. rosenvand og frugtfarve lidt efter lidt og bliv ved med at piske, til konsistensen er smørbar.
Fordel glasuren på kagerne, og pynt efter ønske.