Logo

Minutbøf med appelsinsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Minutbøf med appelsinsauce

 

En let og hurtig kødret med en syrlig smag af appelsin og worcestershiresauce - en raffineret smagsbrydning. Hurtig at lave.

• Kød skal ikke mængdemæssigt være hovedbestanddelen i et måltid. Komplet- ter med kartofler, grønsager og salat.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 10 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Minutbøf med appelsinsauce

4 skiver oksesteg (à ca. 150 g)

1 stor appelsin

3 forårsløg

2 spsk smør eller margarine

1 tsk salt

¼ tsk peber

1 spsk worcestershiresauce

 

* Fremgangsmåde:

1 Tag kødet ud og lad det få stuetemperatur.

Skyl appelsinen godt i varmt vand og riv skallen af den halve frugt med et martinijern, eller skræl det yderste af den halve skal af med en kartoffelskræller og skær den i fine strimler.

Del appelsinen og pres saften af.

 

2 Gør forårsløgene i stand.

Skær det grønne i skrå ringe og hak den hvide del fint.

 

3 Smelt fedtstoffet og brun kødet 2-3 min. på hver side, afhængig af hvor gennemstegt du vil have bøffen.

Krydr med salt og peber og hold det varmt i et tildækket fad.

 

4 Steg det hvide af løgene i fedtstoffet på panden.

Hæld appelsinsaft og worcestershiresauce på og kog panden af.

Lad det hele koge sammen under omrøring.

Smag til med salt og peber.

 

5 Rør resten af forårsløgene og appelsinskallen i.

Anret bøfferne på varme tallerkener og hæld saucen over.

 

Tips & råd  

 

Minutbøf med appelsinsauce

Worcestershiresauce. også kaldet engelsk sauce, er en aromatisk, tyktflydende kryddersauce som forhøjer smagen på kød, fiske- og grønsagsretter.

 

Den indeholder for det meste sennep, eddike, salt, peber, cayennepeber, sukker, ingefær, nelliker, karry, paprika, løg, tamarind, sherry og soya. Den nøjagtige sammensætning forbliver dog en fabrikationshemmelighed.

 

SERVERINGSFORSLAG

Grønsagsris eller bagte kartofler er godt tilbehør sammen med en blandet salat.

Server gerne en kraftig rødvin til.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 251 = kJ 1054

Kulhydrat 4 g Protein 34 g Fedt 11 g (39%) Fibre <1 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.455 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her