Hurtig suppe med kyllingefilet, grønsager og kikærter - en rigtig varmende vintersuppe
Ca. 250 g kyllingeinderfilet
1 spsk olie
½ stort løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder (ca. 150 g)
½ bagekartoffel
½ dåse kikærter
1 dåse flåede hakkede tomater
2 hønsebouillon terninger
1 knsp chilipulver
salt og friskkværnet peber
40 g spinatblade
Drys: reven parmesanost
Tilbehør: groft brød
1. Rengør og skær grønsagerne.
Hvidløg og løg hakkes fint, gulerødder og bagekartoffel skæres i små tern. Kikærterne skylles og drænes.
2. Dup kødet tørt med køkkenrulle og skær det i stykker på 1 cm.
Varm olien i en stor tykbundet gryde og tilsæt kyllingstykkerne, grønsagerne og kikærterne og svits det til kyllingekødet bliver hvidt på overfladen.
Drys med salt og peber.
3. Tilsæt tomater, 6 dl vand, bouillonterninger og chilipulver.
Reducer mængden af chili, hvis du ikke ønsker retten stærk.
Bring suppen i kog og lad den simre under låg i 15-20 min. eller til grønsagerne er møre.
4. Tænd ovnen og lun brødene 3-4 min. ved 220°C.
5. Skyl spinaten og rør den i suppen lige før serveringen.
Anret portionsvis, drys med reven parmesanost og spis brødet til.
--