Logo

Mexicansk grill fiesta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mexicansk grill fiesta

Forberedelse: Et par timer samt mindst 4 timer i køleskabet. Grilltid: Ca. 15 

 

6-8 marinerede kyllingebryster, med skind på og uden ben (se opskrift på Favorit­marinaden), alternativt kyllingelår

15-20 hvedetortillaer

1 iceberg, revet i strimler

250 g revet cheddarost

grillet peberfrugt og løg (se opskrift)

Salsa fresca (se opskrift)

Guacamole (se opskrift)

Mexicansk crema (se opskrift)

3 limefrugter, skåret i både

 

                

 

Læg kyllingestykkerne i marinaden og lad dem stå i køleskabet i mindst 4 timer, helst natten over.

Lav alt tilbehør færdig før du tænder grillen.

Tag kyllingestykkerne ud af køleskabet når du har tændt grillen.

Læg kyllingestykkerne med skindsiden nedad på den varme del af grillen og drys lidt salt på.

Læg låg på grillen og steg til kyllingestykkerne har fået en fin farve.

Vend kyllingestykkerne, drys lidt salt på og steg på den anden side i 2 minutter.

Flyt kyllingestykkerne til den kølige del af grillen og steg videre til de er færdige (8-10 minutter).

Kyllingestykkerne skal hvile i nogle få minutter.

Varm tortillaerne direkte på grillen (nogle sekunder på hver side), skær kyllingen op i »bælter« og læg dem i tortillaerne sammen med salat, ost osv.

Tryk til sidst lidt limesaft ud over det hele, rul tortillaen op og nyd det.

 

Oprindelig blev denne ret kaldt »sizzling fajitas« eller sydende fajitas fordi kødet blev serveret på en sydende varm jernpande. Dette trick kan du også lave ved at varme en jernpande op på grillen. Læg det gril­lede kød på den varme pande og hæld lidt olie på. Så syder det!

Pas på at du ikke brænder dig. Det er også klogt at advare gæsterne om at panden er farlig ...

 

Tips: Som alternativ til kylling kan du prøve okse­mørbrad eller -filet, men du kan også bruge lam, nakke­koteletter af svin eller scampi (kæmperejer). Kødet skal marineres i mindst 4 timer, helst natten over (scampi behøver ikke mere end et par timer).

 

Det mexicanske køkken har rødder langt tilbage i historien, og det har uden tvivl en af verdens mest spændende madtraditioner. Meget af det vi kender som mexicansk mad, fx chili con carne og tacos-fra-en-æske, er amerikanske versioner af mexicanske retter.

En ny ret som blev kaldt fajitas, dukkede op i USA tidligt i 8a'erne og er siden blevet serveret på utallige måder. Ordet fajitas betyder »små bælter« og refererer til de små strimler grillet kød som er hovedingrediensen i retten. Men denne ret er egentlig festmad baseret på mexicanske ingredienser, deraf navnet Mexicansk fiesta!

Retten består af grillet kylling eller kød serveret på hvedetortillaer sammen med en del forskellige saucer og tilbehør. Denne version af retten minder meget om de oprindelige fajitas fra før folk begyndte at »modernisere« dem.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.593 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her