Logo

Mazarintærter med svesker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mazarintærter med svesker

 

Sveskerne er kogt med appelsin og vanilje, før de er vendt sammen med den hjemmelavede mazarinmasse. Lækkerier for voksne.

8 portionstærter eller 1 stor tærte til 8 personer. Arbejdstid: 1 time. Koge/bagetid: 1 time. Fryseegnet

 

#

Tærtedej:

250 g hvedemel

50 g flormelis

¼ tsk salt

125 g koldt smør

1 æg

 

Marinerede svesker:

1 stang vanilje

1 økologisk appelsin

50 g farin

200 g svesker

1 spsk cognac

 

Mazarinmasse:

125 g mandler

125 g sukker

125 g smør

2 æg

2 spsk hvedemel

 

Pynt:

50 g mandelflager

 

Tilbehør: cremefraiche

*

 

Bland mel, flormelis og salt, og hak det kolde smør i med et mørdejsjern eller i en foodprocessor.

Saml hurtigt dejen med sammenpisket æg.

Pak dejen ind, og sæt den koldt 1 times tid.

 

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og gem dem.

Læg vaniljestangen i en gryde, og tilsæt fintrevet appelsinskal, appelsinsaft og farin.

Giv det et opkog.

 

Skær sveskerne i kvarte, læg dem i gryden, og lad dem simre under låg i 10 min.

Tag gryden af varmen, tilsæt cognac, og lad dem afkøle.

 

Hak mandlerne fint i en foodprocessor, og tilsæt sukker, smør og vaniljekorn.

Kør det sammen, og tilsæt æggene, et ad gangen.

Kør massen jævn og kør melet i.

 

Rul dejen ud i ca. ½ cm's tykkelse.

Beklæd 8 portionsforme eller 1 stor tærteform med dejen.

Prik dem med en gaffel, og sæt dem i fryseren i 20 min.

Forbag dem så i 12-15 min. ved 180 °C.

 

Vend de marinerede svesker i mazarinmassen, og fordel den i de forbagte tærtebunde.

Drys med mandelflager, og bag tærterne ca. 25 min. ved 180 °C en stor tærte skal have ca. 35 min.

Server tærterne lune eller afkølede med iskold cremefraiche.

 

TIPS: Du kan erstatte halvdelen af sveskerne med tørrede abrikoser.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.525 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her