Logo

Marineret gedeost i vinbladspakker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne ret skal laves med de små, individuelle gedeoste med skorpe. Gedeostene hedder: Crotin de Chavignol. Vinbladene fungerer som en beskyttende hinde, der holder alle smagsstofferne fra marinaden inde og giver en citronagtig smag til den grillede ost. Hvis du er så heldig, at du kan få fat i friske vin blade, så er det fint, men ellers kan du bruge vinblade, der er blevet vakuumpakket i saltvand. Disse kan fås i de fleste delikatesseforretninger og større supermarkeder. Denne ret er temmelig mættende (mængderne nedenfor giver to små pakker per person), men fordobl det, hvis du ikke tror, at det er nok som hovedret.
 
8 store eller 16 mindre vinblade
4 x 100 g individuelle gedeoste
4 spsk olivenolie
2 røde cayennepebre, renset for kerner og finthakket
2 tsk hakket frisk oregano
12 friske basilikumblade, skåret i fine strimler
1 fed hvidløg, finthakket
½ tsk sorte peberkorn, groft knuste
8 små friske laurbærblade
'Brød i Bruschetta-stil' (se opskrift) til serveringen
Cocktail pinde lagt i blød i koldt vand i 30 minutter
 
Hvis du bruger friske vinblade, så fjern den hårde del af stænglen, kom dem i en gryde med letsaltet vand og kog i cirka 4 minutter.
Lad dem dryppe af og frisk dem op under koldt vand.
Hvis du bruger konserverede vinblade, så læg dem i blød i varmt vand, rens dem i koldt vand og lad dem dryppe af.
Halver gedeostene horisontalt, så de bliver til 2 mindre runde skiver.
Bland olivenolien med den hakkede cayennepeber, oreganoen, basilikummen, hvidløget, det knuste peber og lidt salt.
Læg et vinblad på en tallerken (lad 2 overlappe hinanden, hvis de er ret små) og kom et laurbærblad og lidt af marinaden på i midten.
Læg en rund skive gedeost ovenpå med skorpesiden nedad, og hæld så lidt mere af marinaden over, idet du sørger for at masser af stykkerne dækker ostens skæreflade. Fold vinbladenes sider hen over osten og hold på plads med en eller flere cocktailpinde. Gentag dette 3 gange mere.
Stil pakkerne i et lavt fad, hæld eventuelt resterende olie fra tallerkenen over og stil dem til side i 1 time.
Pensl ydersiden af vinbladspakkerne med lidt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt, og grill dem over mellemvarme kul i cirka 2 ½ minut på hver side.
Løft pakkerne over på tallerkner, fjern cocktailpindedene og fold bladene tilbage. Server dem sammen med Brød i Bruschetta-stil.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her