4 portion
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
250 g champignoner i tykke skiver
1 mellemstort løg i tynde skiver
1 fintrevet gulerod
1 stilk bladselleri i tynde skiver
1 udkernet grøn peberfrugt, skåret i tynde ringe
1 frisk, udkernet og finthakket grøn chili
1 ½ spsk citronsaft
1 spsk hakket frisk koriander
salt og peber
Olien opvarmes på en tykbundet stegepande. Hvidløget kommes på panden og steges ved middelvarme, til det begynder at blive brunt. Så tages det op og kasseres. Læg nu champignoner; løg, gulerod, bladselleri, peberfrugt og chili på panden og steg dem ved middelvarme i 5 min. Citron- eller limesaft tilsættes sammen med koriander, og retten smages til med salt og peber.
Læg låg på panden og lad det småkoge i 5 min. Retten afkøles helt og hældes så i en serveringsskål.