Logo

Mandeltærte med kirsebær cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mandeltærte med kirsebær cupcakes

Man kan bruge næsten enhver slags fyld til disse kager, denne er fra Monkton, som afslutning på en middag med dampede Chesapeake Bay­krabber og hjemmelavet coleslaw.

 

14-16 stk cupcakes:

Tærtedej:

tærtedej - almindelig mørdej, butterdej osv., hjemmelavet eller færdigkøbt - men nok til beklædning af to tærteforme med en diameter på 23 cm

mel til udrulningen

 

Mandelfyld med kirsebær:

125 g smør ved stuetemperatur

100 g sukker

2 store æg

100 g malede eller finthakkede mandler

fintrevet skal af 1 økologisk citron

325 g udstenede sure kirsebær, friske eller frosne, optøede (du kan bruge alle slags kirsebær. men de sure giver det bedste resultat).

flormelis til drys

mandelsplitter til pynt

 

A. Varm ovnen op til 180°C.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, og stik cirkler ud med en diameter på 10 cm.

Beklæd silikone- eller papirformene med dem, og fold kanterne dekorativt rundt.

Prik nogle få huller i bunden af dejen, så den ikke buler op under bagningen, men vær forsigtigl

 

B. Pisk smør og sukker til en luftig masse.

Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg.

Bland mandler og citronskal grundigt i fyldet, og fordel det i dejskallerne, så de er ca. halvt fulde. Tryk morellerne ned i mandelmassen, så de er dækket af den.

 

C. Bag kagerne i 25-30 minutter, til overfladen er gyldenbrun og hævet og føles elastisk ved et let tryk.

Sluk for ovnen, luk lågen op, og lad kagerne stå i ca. 10 minutter.

Tag dem ud, og lad dem køle af.

Drys dem med flormelis, og pynt med mandelsplitter inden serveringen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.228 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her