Logo

Mad med nødder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mad med nødder

 

Brug efterårets dejlige nødder i kolde og varme retter. Vi har rørt valnødder og appelsin i farsen til en skøn "hare" og fyldt koteletterne med æbler og hasselnødder. Salaten er piftet op med ristede valnødder og blåskimmelost, og hindbærsnitterne har fået et lækkert nøddelåg.

 

Salat med blommer og valnødder

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 3-5 min.

#

1 hoved hjertesalat

2-3 blommer

30 g valnøddekerner

50 g blåskimmelost eller brie

 

Dressing:

1 tsk dijonsennep

1 tsk honning

1 spsk citronsaft

2 spsk olie

salt og peber

*

Skyl, slyng og pluk salaten.

Skyl og udsten blommerne, og skær dem i tynde både.

 

Rist valnødderne på en tør pande i 3-5 min, til de dufter.

 

Pisk dressingen sammen, og vend den med salat og frugt.

 

Anret salaten på 2 tallerkener.

Drys med ost og valnøddekerner.

 

TIPS: Du kan også lave salaten med æbler eller pærer i stedet for blommer. Steg dem evt møre på en pande med en smule smør.

 


 

Mad med nødder

 

Koteletter med æble/nøddefyld

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 20 min.

 

#

2 tykke svinekoteletter

2 dl æblemost/bouillon

salt og peber

 

Fyld:

1 skive lyst brød

1 æble

1 fed hvidløg

30 g hasselnøddekerner

1 spsk hakket persille

15 g smør

 

Tilbehør:

kartofler og grønsager

*

 

Skær skorperne af brødet, og riv/hak det til krummer.

 

Vask og udkern æblet, og skær det i små terninger.

Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint.

Hak hasselnødderne groft.

Skyl og hak persillen.

 

Steg æbler og hvidløg bløde i smør, og rør nødder, persille og brødkrumme i.

Krydr med salt og peber, og hæld det ud på en tallerken.

 

Skær en lomme i hver kotelet, fyld et par skefulde æblefyld i hver, og luk med kødnåle.

Krydr koteletterne med salt og peber, og brun dem på en pande med smør.

Skru lidt ned for varmen, hæld æblemost ved, og lad koteletterne simre under låg i 8-10 min.

Tag dem af panden, og hold dem varme.

 

Rør det sidste æblefyld i saucen, kog den igennem, og smag til med salt og peber.

Anret koteletterne med saucen, og server med kartofler og grønsager.

 


 

Mad med nødder

 

Forloren hare med appelsin og valnødder

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 1 time og 15 min. Fryseegnet

 

#

500 g hakket kalve og svinekød (evt. halvt oksekød)

1 løg

1 fed hvidløg

2 stilke bladselleri

75 g valnøddekerner

3 økologiske appelsiner

½ spsk olie

2 skiver lyst brød

2 dl mælk

1 æg

1 tsk dijonsennep

1 pakke bacon i skiver

2-3 dl bouillon

saucejævner

salt og peber

 

Tilbehør:

kogte eller stegte kartofler

grønsager

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Rens bladselleristilkene, og hak dem fint.

Hak valnødderne groft.

Vask appelsinerne, og skær 1 i tynde skiver.

Riv skallen, og pres saften af 2 appelsiner.

 

Steg løgene blanke i lidt olie.

Tilsæt hvidløg og bladselleri, og steg et par min.

Hæld det ud på en tallerken til afkøling.

 

Udblød brød krummen i mælk.

Rør kødet med 1 tsk groft salt.

Tilsæt løgblandingen, brød/mælk, appelsinskal, æg og sennep.

Rør farsen godt igennem, og tilsæt valnødder og friskkværnet peber.

Form det til et brød, og læg det i en smurt bradepande.

 

Dæk farsbrødet med bacon og appelsinskiver, og sæt fadet i ovnen ved 225 °C i ca. 20 min.

Spæd appelsinsaften op med bouillon, så der bliver 4 dl, og hæld det ved "stegen".

Skru ned til 175 °C, og lad den stege færdig i ca. 45 min.

 

Si stegeskyen over i en ren gryde, og giv den et opkog.

Jævn med saucejævner, og smag til med salt og peber.

Server haren i skiver med sauce, kartofler og grønsager.

 


 

Mad med nødder

 

Pesto af hasselnødder og soltørrede tomater

ca. 2 dl. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 3-5 min. Fryseegnet

 

#

50 g hasselnødder

50 g parmesanost

1-2 fed hvidløg

50 g soltørrede tomater iolie

1 bundt frisk basilikum

1 spsk citronsaft

1 dl olie

salt og peber

*

 

Rist hasselnødderne i 3-5 min. på en tør pande, og gnid af skallerne af dem i et stykke køkkenrulle.

Hak nødder, parmesanost og hvidløg i en foodprocessor.

Tilsæt soltørrede tomater og skyllede basilikumblade, og hak igen.

Tilsæt citronsaft og olie til passende konsistens, og smag til med salt og peber.

 

Nyd pestoen til pasta, ris, sauce, suppe, grønsager og som lækkert dip til ristet brød.

 

TIPS: Brug evt. persille i stedet for basilikum.

 


 

Mad med nødder

 

Hindbærsnitter med nøddetopping

16 stk. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 40 min.

#

Dej:

175 g hvedemel

75 g sukker

75 g smør

2-3 spsk koldt vand

 

Topping:

125 g valnødder eller hasselnødder

2 æg

100 g farin

2 spsk hvedemel

 

Fyld:

100 g hindbærmarmelade

*

 

Tænd ovnen på 180 °C.

Bland mel og sukker, og hak det kolde smør i.

Saml dejen med iskoldt vand, og pres den ud i en lille bradepande (ca. 16x26 cm) foret med bagepapir.

Sæt kagebunden i ovnen i 20 min.

Hak nødderne.

 

Pisk æggene sammen med farin og mel, og tilsæt nødder.

 

Smør marmeladen på den forbagte bund, og fordel nøddefyldet ovenpå.

Sæt kagen i ovnen i 20 min. til den er gennembagt.

Stil kagen til afkøling i formen på en rist.

 

Løft den kolde kage op ved hjælp af bagepapiret, og skær den i snitter.

Opbevar dem i en kagedåse.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.604 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her