Logo

Mælkeærter fra Lolland og Falster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Om sommeren blev der på Lolland og Falster serveret Mælkeærter og denne ret blev kun serveret om somme­ren med helt nye gulerødder, ærter og kartofler. Der findes en del forskellige opskrifter på Mælkeærter, forskellen består som regel i mængden af grønsagerne indbyrdes.
 
1 l. sødmælk
500 g nye kartofler
500 g nye gulerødder
250 g grønne ærter, nybælgede
1 bdt persille
Salt
500 g røget flæsk
 
Gulerødder og kartofler skrabes.
Sødmælken bringes i kog med kartoflerne og efter 5 min. tilsættes gulerødder­ne. Dette koger ca. 10 min.
Når gulerødder og kartofler er næsten møre, tilsættes ærter og hakket persille.
Retten smages til med salt.
Flæsket skæres i skiver og steges, mens retten koger.
Mælkeærterne serveres i dybe tallerkner med det stegte flæsk ved siden af.
Drys evt. med ekstra persille.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (70 stemmer)
Siden er blevet set 14.005 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1226217-06-2018 11:43:38 Preben Hansen
Så er det igen ved at være tid :-) - og jeg er så enig med Annette. Som fraflyttet landsdelen har jeg naturligvis taget den skønne ret med mig. - Suppen skal smages til - også med en anelse sukker. - Suppen skal jævnes en anelse. - Og så er det (tør)stegt saltet flæsk og ikke røget flæsk... Velbekomme.
57706-07-2013 21:43:21 Annette Marianne Jensen
Kommer fra Nordfalster, og der brugte vi 2-3 l sødmælk og fik altid tørstegt røget spæk til. Min mor jævnede mælken meget, meget lidt med en meljævning. Sukker/salt-balancen er meget vigtig for denne ret, for at den sidder lige i øjet. I Superbest i Nyk. F kan man købe saltet spæk, som smager helt himmelsk, når det tørsteges (dvs. al fedt steges fra) og drypper af på et par stykker fra køkkenrullen.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her