Logo

Lauras steaks

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Endnu en ret fra det fantastiske Australien. Men disse steaks er da også særligt lækre og samtidig mættende. Hvis du ikke kan finde dem i supermarkedet, kan du helt sikkert finde dem hos en god slagter.
 
Til 4 personer
4 x 275 g T-bone steaks skåret i cirka 2,5-4 cm tykke skiver
1 x 75 cl australsk rødvin, fx. Shiraz
1 helt hvidløg
1 spsk friske rosmarinblade
bladene fra 3-4 kviste frisk timian
salt og friskkværnet sort peber
 
Hæld halvdelen af vinen fra flasken i et stort dybt fad (ikke metal).
Skær hvidløget over på tværs og kom det i vinen.
Knus peberkornene groft i en morter og kom dem i vinen sammen med rosmarin og timian.
Tilsæt T-bone steakene og vend dem et par gange i marinaden.
Lad dem derefter stå i 2 timer ved stuetemperatur eller i 24 timer i køleskabet, men husk af og til at vende dem.
Tag steakene op af marinaden og ryst dem lidt.
Læg dem på grillen, hvor kullene skal være mellemvarme og giv dem 3-4 minutter på hver side, hvis de skal være medium og cirka 7 minutter på hver side, hvis de skal være gennemstegte.
Dette afhænger selvfølgelig meget af, hvor meget varme kullene afgiver, så det er nødvendigt af og til at stikke i dem, så de bliver akkurat, som du vil have det.
Drys begge sider med salt og peber og server dem.
Disse steaks smager særligt godt sammen med: Smør med skalotteløg, sennep og sorte peberkorn, og så er det tid, at du smager på Shirazen!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her