Logo

Langtidsstegt nakkekam og æbledessert

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Langtidsstegt nakkekam og æbledessert

 

En rigtig efterårsmenu med simremad og friske æbler til dessert.

 

Langtidsstegt nakkekam med græskar og gremolata

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Stege-/kogetid: ca. 1½ time

#

750 g nakkekam uden svær

2 tsk groft salt

2-3 spsk barbecuesauce eller krydret tomatketchup

evt. 3-4 kviste frisk timian eller 1 tsk tørret

4 løg

6-8 stilke bladselleri

1 mørk øl fx en porter

 

Tilbehør:

1 græskar (butternut eller hokkaido)

 

Kartoffelbåde med rosmarin

1 kg kartofler

1 spsk olie

3-4 kviste frisk rosmarin eller 1 tsk tørret

groft salt

 

Gremolata:

2 store håndfulde bredbladet persille

2 skiver hvedebrød uden skorpe

1 økologisk citron

2-3 spsk olie

2 fed hvidløg

*

 

Gnid kødet med salt, barbecuesauce og timianblade.

Pil løgene, og skær dem i både. Rens bladselleristilkene, og skær dem i mindre stykker.

Læg løg og bladselleri i bunden af et ovnfast fad, krydr med lidt salt, og hæld øllet over.

Læg kødet oven på urterne.

Dæk fadet med låg eller stanniol, og sæt det i ovnen ved 175 °C i ca. 1½ time, til kødet har en centrumtemperatur på 70 °C målt med et stegetermometer.

Lad kødet hvile i ca. 15 min., og skær det i skiver.

 

Vask græskarret, og skær det i grove stykker med skræl.

Fjern kernerne, og læg stykkerne på en bageplade med bagepapir.

Bag i ca. 40 min. sammen med kødet, til de er møre.

Skrub kartoflerne, skær dem i både, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bland kartoflerne med olie og rosmarin, og sæt dem i ovnen sammen med kødet den sidste halve time.

Skru op til 225 °C, når kødet er taget ud, og bag kartoflerne møre og sprøde i ca. 15 min.

Rør et par gange undervejs, så de bliver sprøde og gyldne på alle sider.

Drys med salt.

Skyl og hak persillen, og bland dem med fint smuldret brødkrumme, fintrevet citronskal, olie og knust hvidløg.

Server skiver af kød med stegesky og -urter, ovnbagte græskar og kartofler.

Drys med gremolata.

 

Langtidsstegt nakkekam og æbledessert

 

Æbledessert med kanelcreme

4 personer. Arbejdstid: ca. 20 min. Kogetid: ca. 5 min.

 

#

4 syrlige æbler

ca. 12 makroner

 

Creme:

2½, dl sødmælk

25 g sukker

3 æggeblommer

15 g majsstivelse

1 tsk stødt kanel

1 spsk sukker

½ dl piskefløde

*

 

Pisk mælk, sukker, æggeblommer, majsstivelse og kanel godt sammen i en gryde.

Kog cremen under omrøring i ca. 4 min.

Si cremen over i en skål.

Drys med sukker, og afkøl cremen.

Pisk cremen igennem med piskefløde.

 

Riv æblerne groft, og anret dem i portionsglas med makroner og kanelcreme.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 3.964 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her