4 lammeschnitzler skåret af køllen a ca. 250 g
2 fed hvidløg
1 tsk tørret timian
3 store gulerødder
2 porre
200 g små champignoner
3 spsk smør
¼ l. porter
¼ l. bouillon
1 laurbærblad
lidt reven muskatnød
½ tsk sukker
3 spsk cremefraiche 38%
Kødstykkerne gnides godt med peber, timian og de pillede, overskårne hvidløgsfed.
Gulerødderne skylles, skrabes og skæres i skiver .
Porrerne vaskes grundigt og skæres i 5 cm. store stykker.
Champignonerne gøres i stand.
Lad smørret bliver lysebrunt på en stor pande og brun lammeschnitzlerne godt på begge sider, hvorefter de drysses med salt.
Kom gulerødder og porrer ved og lad dem stege med i 3 minutter.
Derefter hældes øl og bouillon ved, krydderier og sukker tilsættes, og alt snurrer for svag varme og under låg i 40 minutter.
Efter 30 minutters stegetid tilsættes champignonerne.
Anret kødet på et varmt serveringsfad.
Tag grønsagerne op af saucen med en hulske og arranger dem omkring kødet.
Rør cremefraiche i saucen, smag til med salt og peber, lad saucen varme godt igennem og server den for sig selv i en skål eller saucekande.
Hertil passer smørvendte fettucine eller tagliatelle (båndspaghetti)