250 g magert lammekød (fra bov)
1 persillerod
2 gulerødder
1 porre
2 tsk olie
¼ laurbærblad
1 fed hvidløg
¼ savoykål
40 g fetaost i terninger
1 tsk olie
Evt. frisk kørvel.
Lammekødet skæres i tern (ca. 3 x 3 cm).
Gulerødderne og persilleroden skrælles, og porren renses.
Halvdelen af hver skæres i ensartede skiver eller strimler - resten skæres groft.
Olien varmes op i en gryde.
De groftskårne grønsager hældes i og steger - uden at brune.
Lammekødet vendes i og steger i 2 - 3 minutter.
Hvidløg, laurbærblad og lidt vand tilsættes.
Vandet skal lige dække grønsager/kød.
Blandingen koges op.
Der skummes for eventuelle urenheder, og kødet koges mørt under låg i ca. 20 - 25 minutter.
Kødet tages op og holdes varmt. Skyen gemmes til senere.
Kålen deles i tre dele, og stokken fjernes. Kålen deles i blade.
Der beregnes ca. 4 kålblade til hver.
Bladene koges i letsaltet vand tilsat 1 tsk olie, tages op og drypper af.
De skivede/strimlede grønsager lægges i en sigte og gives et opkog et kort øjeblik (gerne i vandet fra kålen). Grønsagerne tages op.
Skyen fra lammekødet varmes op, og fetaosten kommes i.
Saucen varmes godt igennem.
Gryden tages fra varmen, og lammekødet kommes tilbage i gryden.
Den kogte kål lægges i bunden af en tallerken, kød og sauce fordeles over og til sidst grønsager.
Der pyntes med lidt frisk kørvel.
Serveres med ris og groft brød til.